Af Lisbeth Riisager Henriksen
Ane Halsboe Jørgensen
STUDIEVÆRT KONFRONTEREDE BESKÆFTIGELSESMINISTEREN MED PSYKIATERS VIDNESBYRD OM, AT JOBCENTRE SYSTEMATISK PRESSER SYGE, TIL DE BRYDER SAMMEN
“Jeg skal pressse dig, til du bryder sammen”
23. januar bragte P1 en vigtig radioudsendelse, “Ring til Regeringen”.
https://www.dr.dk/…/ring-til-regeringen-ane-halsboe-2
Her blev den nye beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen som repræsentant for den nye SVM-regering konfronteret med en masse af de problemer, som den såkaldte aktive beskæftigelsespolitik og jobcentersystemet har givet syge og personer med handicap i en årrække.
Blandt andre Mikael Hertig (som repræsentant for Jobcentrets Ofre), en psykiatrisk patient Anita, en ansat, Lene Bøtker fra Fredensborg Jobcenter, og studieværten Gitte Hansen stillede hende spørgsmål. Tak til dem alle for deres bidrag!
“Kafkask”
Ministeren indrømmede mere klart end nogen af sine forgængere på beskæftigelsesministerposten, at der er noget grundlæggende galt med systemet, og at meget bør ændres. Hun kaldte det “Kafkask” og “et stykke hen ad vejen” “sygt”.
Hun lød faktisk, som om hun var virkelig åben over for at ændre det, men kommenterede ikke på, at hendes egen statsminister var ophavsmanden til dette syge system, og at beskæftigelsesministerens gode vilje sikkert i sidste ende vil blive undsagt af regeringstoppen, ligesom denne næsten lige har undsagt socialministerens gode intentioner om bedre vilkår for mennesker med handicap.
Gitte Hansen konfronterede Ane Halsboe-Jørgensen med, at en speciallæge i psykiatri i et andet radioprogram havde sagt, at de får mange patienter ind fra jobcentre, og at man i disse jobcentre direkte kører folk psykisk ned.
Jeg har fundet og hørt det program, Gitte Hansen henviser til. Det er “Lev med det” (2:5) fra P1 27. december 2022 om problemstillinger i psykiatrien.
https://www.dr.dk/…/lev-med…/lev-med-det-syge-systemer-2
I den udsendelse deltog blandt andet speciallæge i psykiatri Niels-Anton Rasmussen. Han udtalte sig specifikt om, at jobcentersystemet medvirker til at gøre hans patienter endnu mere syge. Her et uddrag fra hans og Gitte Hansens samtale i udsendelsen (fra 54:28):
Niels-Anton Rasmussen: “Jeg har fulgt psykiatrien i hvert fald de sidste 36 år som aktiv psykiater. Og jeg kan se, der er sket en forandring også i forhold til kommunerne. Jeg har været bindeled mellem de praktiserende læger, kommunerne og hospitalsverdenen. Der skete en forandring, da vi gik fra arbejdsformidlingerne til jobcentrene, og det er ikke til det bedre.”
Gitte Hansen: “Det må du lige forklare. Hvordan hænger det sammen med jobcentre?”
Niels-Anton Rasmussen: “Mange af dem, jeg får, de er langtidssyge og skal følges i jobcentrene. Og mange oplever, at de bliver presset, unødigt meget presset. Nogen oplever at få at vide: “Vi skal presse dig, til du bryder sammen.” Det er der nogen, der har sagt direkte.”
Gitte Hansen: “Hvad? Hvem siger det?”
Niels-Anton Rasmussen: “Det er nogen af de ansatte på jobcentrene.”
Gitte Hansen: “De siger: “Jeg skal presse dig, til du bryder sammen”?”
Niels-Anton Rasmussen: “Ja. De kommer og siger: “Jeg har fået at vide af min konsulent: Du skal presses, indtil du bryder sammen, for at se, hvor meget du magter.” Og det har jo gjort mit arbejde ret svært, i og med at folk er blevet dårligere. Hver gang de har været til møde med jobcentret, er de kommet tilbage og er brudt sammen. Har de haft en depression, er depressionen forværret.”
Tilbage til P1-studiet 23. januar: Hvad svarede beskæftigelsesministeren så på Gitte Hansens spørgsmål?
Hun sagde: “Det står jo i al fald ikke i loven, at det er det, man skal sige. Og på den måde så handler det jo både om, hvordan man møder et menneske, når man har det vigtige arbejde at få sådan et ungt menneske ind på sit kontor i forhold til at hjælpe det videre, og det handler om, at vi skal sørge for nogle bedre politiske rammer. De to ting kan selvfølgelig ikke stå adskilt fra hinanden. Men dét der gør mig ked af det.”
—-
Jeg siger: Ovenstående vidnesbyrd om psykisk nedbrydning af syge i jobcentre svarer til, hvad blandt andre Psykiatrifonden og Sind har dokumenteret i deres jobcenterundersøgelse fra 2019 om, at jobcentre gør syge mere syge. Det svarer også til det billede, som rigtig mange andre både klienter og fagpersoner har tegnet – for få uger siden bekræftet over for TV2 Østjylland af blandt andet en psykolog med klienter, der var blevet syge af deres kontakt med Jobcentret i Favrskov Kommune.
Det er fuldstændigt uacceptabelt, at der hele fire (FIRE!) år efter officiel dokumentation af udbredte forhold med alvorlig mishandling af sygemeldte medborgere i vore jobcentre fortsat ingen politisk indgriben har været fra skiftende regeringers side! Det kan ikke være rigtigt, at mange skal blive endnu mere syge af at bede jobcentret om hjælp, og at ledelsen af jobcentre (i de nævnte tilfælde fra psykiateren var der vistnok blandt andet tale om Odense Jobcenter) ligefrem har sat det i system at nedbryde borgere til grænsen.
Vi har hørt på snak fra de ansvarlige politikere i mindst ti år nu og altså i fire år, siden Psykiatrifonden og Sind kom med deres opsigtsvækkende jobcenterundersøgelse. De skiftende ministre har som regel afvist at kendes ved de virkeligt grimme forhold i forvaltningen af lovgivningen. Efterhånden har de dog vedkendt sig enkelttilfælde, og til sidst har der været så mange groteske enkelttilfælde, at det har været umuligt for de sidste beskæftigelsesministre at feje det hele ind under gulvtæppet.
Nu nærmer sandhedens time sig, og titusindvis af rædselsfulde sager med grotesk sagsforvaltning er blevet dokumenteret og har prentet sig frygtindgydende fast i befolkningens bevidsthed.
Nu skal der altså til at ske konkret handling! Nu skal der drages omsorg for, at titusinder af syge ikke fortsat svigtes med politisk mandat! Det er ministerens ansvar at rette op på de politiske rammer nu.
Jeg ønsker Ane Halsboe-Jørgensen god vind med opgaven! Jeg håber, hun kan blive den minister, der har vilje og held nok til at bane en vej for de syge til bedre tider og gennemføre de nødvendige forandringer, uanset om hendes statsminister og chef i virkeligheden måtte være modvillig over for regulære forbedringer for de syge, og uanset om hendes statsminister eller andre tidligere beskæftigelsesministre og socialministre måtte frygte at miste ære undervejs.
Den minister, som vil indføre mere menneskelige forhold for de syge, vil kun opnå mere velvilje og sympati.