De aktivitetsparate er intelligente, ikke smarte.

 

 

 

Nysprog: “Aktivitetsparat” = dem samfundet ikke ved, hvad det skal stille op med.

I Jobcentrets Ofre slås vi myndigheder, der ikke ved, hvad man skal stille op med syge mennesker, der ikke er nyttige i samfundet, fordi de ikke kan arbejde, eller fordi virksomheder – offentlige som private – ikke vil ansætte dem. For høje, for fede, for lave, for grimme, for gamle.

Man kalder dem sjovt nok for “aktivitetsparate“, for regeringens intelligens rækker til at bruge det ord til at fortælle, at det handler om dem, man ikke for tiden ved,  hvad man skal stille op med. De er parate til nogle aktiviteter, men hvilke, ved ingen. Ingen ved, om de overhovedet er parate til aktiviteter eller ej. Men noget skal man jo kalde det, sådan.

De har ikke nået pensionsalderen, de er ikke i arbejde.  De henslæber deres liv i fortvivlelser, smertehelveder, angst, fornemmelsen af være blevet udstødt, men kun til nøds næsten accepteret.  Den fattigdom, de befinder sig i, er stum, usynlig. Den kan heldigvis for middelklassen hverken ses, smages, føles høres eller lugtes. De er forskellige, nogle måske lidt mere kedelige at se på, udposede eller rynkede end andre. Deres tænder er lidt dårligere at se på end gennemsnittet, for de fleste har hverken råd til nødvendig medicin eller at gå til tandlæge. Men ellers sider de i hjemmene eller går en tur ud at handle i dagtiden. Ikke helt så smarte.

Nu kender jeg efterhånden mange aktivitetsparate, fattige, slidte, undertrykte mennesker, der hører til blandt enten de aktivitetsparate eller modtagere af ressourceforløb. Hvad har de tilfælles.?

De aktivitetsparate er kloge og intelligente som andre. Men de er ikke smarte.

Intelligent telefoni: Hvad er det?

 

 

I dag kørte jeg hjem fra indhandling i supermarkedet. Jeg blev kørt, så jeg kunne frit iagttage fænomener i virkeligheden udenfor forruden. På bagsiden af bilen foran stod der “IP-intelligent telefoni”.

 

Aha, tænkte jeg. Jeg skal finde en rigtig intelligent person, som måske også synes, jeg ikke er helt dum, og når vi så snakker sammen, så er det “intelligent telefoni”?  Måske kan firmaet så hjælpe mig med at finde en? Enten en, der  dels er klog, dels gerne vil tale med mig? Eller andre til at ringe til mig, fordi de ligesom jeg synes, jeg er vældig klog?

Jeg tænkte på den kendsgerning, at adspurgt svarer næsten alle mænd, at når de kører bil, kører de bedre end gennemsnittet. Så jeg må da også være klogere end gennemsnittet og som sådan være fuldt berettiget til at føre “intelligent telefoni”.

Det sagde jeg til min gode ven, der kørte bilen. Han mente, der nok snarere kunne være tale om smart tilrettelæggelse af telefoni. Sådan noget med, at når folk ringer, så kommer de ind i en kø og får udstillet flere omgange af  irrelevante valgmuligheder.  Det er smart.  Med andre ord mente han, at de, der kalder deres produkter “intelligente”, sidestiller deres stolthed over indbildningen om, at de er smarte, med det de tror er intelligens.  Om det er smart, intelligent eller ingen af delene, det ved jeg ikke, for det er jeg nok slet ikke smart eller intelligent nok til at kunne gennemskue.

Jeg fik lidt anledning til eftertanke. Jeg kom til at tænke på, at jeg engang i 1990’erne var til det store amerikanske statistikfirma SAS’s årskonference, hvor der både var store præsentationer og også foredrag af internationalt anerkendte intelligente statistikere, der præsenterede problemer og løsninger.

Men hovedseancen fandt sted i den store sal. Scenen var prydet med bannere i siden og filmlærredet var fyldt ud med slides. Det hele handlede om den verdensrevolution, der måske mere beskedent kunne have være kaldt “forbedringer”. Vi gik fra version 5.6.6. til 5.7, en opgradering, slet ikke en opdatering.

En af de unge sælgere -( pomadedrenge?)  lod jublen bryde igennem over højttaleranlægget. :Han sagde:

“…..Og så har vi puttet intelligens i!”

Nogle begyndte at klappe, indtil en dame på første eller anden række rejste sig og med skarp stemme råbte tydeligt:

 

…….”Hvor har I dog fået den fra?”

 

Kun begyndelsen. Når den kunstige intelligens tager over, bliver mennesker overflødige. Er det smart?

Siden da er mange, ikke mindst eksperter, med stor overbevisning begyndt at tale om AI, på dansk: “kunstig intelligens”.  Derved forstås formentlig en forandring af samfundet, der overflødiggør tankegang i normal forstand. Om der skal føres krig, kastes atombomber, hæves eller sænkes renter, godkendes personlige rettigheder til at gennemføre samlejer mellem udvalgte personer, alt kan man overlade til den kunstige intelligens. Om den er intelligent eller kunstig ved jeg sådan set slet ikke. Men målet er vel at overflødiggøre menneskelivet, for er det sådan set nyttigt i rationel forstand?
Er det smart, er det intelligent eller er det bare dumt?