mikael Hertig., Politisk Økonomisk Konsulent for Jobcentrets Ofre
Jobcentrets Ofre har tidligere henvendt sig til Dansk Cochrane Center i anledning af TV2’s udsendelse Kontanten om operation for rygsmerter. Det skete, fordi Jobcentrene kan presse mennesker, der lider af diskosprolaps, til at lade sig operere. Den tidligere artikel kan du læse her.
Hjemlen ses i en udtalelse fra Ankestyrelsen. Holder man sig til den, så kan Jobcentret tvinge hende til operation. Ankestyrelsens regel kan du læse her.
Tidligere henvendelser har vist, at Ankestyrelsen holder fast ved, at Jobcentret skal kunne tvinge folk til at lade sig operere for diskosprolaps i forbindelse med stillingtagen til ophør af sygedagpenge. Omvendt kan den, der står overfor at skulle tildeles førtidspension, afslå sådan behandling.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard
(foto : Keld Navntoft/2019)
Kære Peter Hummelgaard!
Diskosprolaps
TV2- kontanten bragte igår den 15. september 2022 en udsendelse, hvor det blev grundigt vist, at der generelt ingen positiv effekt kan påvises af visse operationer for smerter ved diskosprolaps.
Så kan man selvfølgelig spørge, hvilken betydning den udsendelse har for Beskæftigelsesministeren?
Jo ser du, i Jobcentrets Ofre har vi vænnet os til at se Ankestyrelsen som en del af den udøvende magt snarere end som et retsprøvende organ. Ankestyrelsen har med denne udtalelse frataget borgere på sygedagpenge deres ret til at vælge, om de vil udsætte deres krop for medicinsk eller kirurgisk behandling eller ej (informeret samtykke).
Begrundelsen er – gætter vi på i Jobcentrets Ofre – at nogle læger ved et eller andet bord har bildt de øvrige beslutningstagere ind, at det helt utvivlsomt skulle være helt sikkert, at sådanne operationer (hvis de anbefales af ham eller hende, der skal operere) altid er gavnlige, eller i det mindste, at de slet ingen skadevirkninger risikerer at påføre individet, der ellers stadigvæk er statsborger her i landet.
Nu viser TV2-udsendelsen, at der ingen påviselig positiv effekt er overfor placebo. Med andre ord præges kendelsen af en vildledende overlæges forestillinger om sygedagpengemodtageres mulige hypokondri.
For os i Jobcentrets Ofre ser det ud, som om man i en periode, hvor kendelsen har haft retskraft, måske har sendt syge borgere med diskosprolaps til nytteløse eller endda skadelige effekter – imod deres vilje. Muligvis har Jobcentrene af mangel på kendskab til kendelsen i mange tilfælde overset den. I hvert fald mindes vi ikke at have hørt om eksempler på, at folk i vores grupper har været tvunget til sådanne operationer mod deres vilje. Det vil blive efterlyst i den kommende tid på de sociale medier.
Jobcentrets Ofre beder dig
undersøge, om Jobcentrene selv har brugt kendelsen som begrundelse for at tvinge danske statsborgere til operation imod deres vilje og i disse tilfælde, om de er blevet pådraget skader eller i værste tilfælde dødsfald. I disse tilfælde bør der rejses erstatningssager for Patientankenævnet uanset frist.
Ophæve kendelsen. I den forbindelse bør det indskærpes overfor STAR og Ankestyrelsen, at Sundhedslovens bestemmelse om informeret samtykke i et moderne samfund har status som frihedsrettighed.
Anvendelsen af tvang udenfor strafferetsplejen bør ikke alene i forhold til retssikkerhedsloven, men også i forhold til den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6, begrænses til et absolut minumum.
Ved anlæggelse af sådanne fremtidige regler bør dette moment sammen med proportionalitetsprincippet i højere grad indgå i Ankestyrelsens og de tilknyttede administrative beslutningstageres overvejelser.
Kendelsen har haft fuld retsvirkning som socialeretlig retskilde siden den blev udstedt i 2013.
Venlig hilsen
Jobcentrets Ofre
Kim Madsen /
Mikael Hertig
_______________________
Nedenfor kan du læse JO’s brev til Peter Hummelgaard. Det er også sendt til en række politikere.
Du kan her læse korrespondencen hidtil. Hummelgaard er Beskæftigelsesminister. Loven om Udligning hører til under Indenrigs- og Boligminister Kaare Dybvad Bek Det kan forvirre lidt al den stund, reglen har konsekvenser for Jobcentrenes Sagsbehandling. Vi regner med, at Hummelgaard kan tale med Dybvad Bek.
Der ligger efter det oplyste en sag hos Ombudsmanden.
___________________________
Indenrigs- og Boligministeriet
Kontoret vedr. Kommunernes Økonomi
Spørgsmål vedr. Det Socioøkonomiske Indeks.
Jeg ønsker oplyst, om beløbet vedr. Udligningslovens § 5, stk. 2 nr 8 kan opgøres til et eller flere beløb pr. år, udbetalt til kommunerne.
Bestemmelsen lyder sammenstykket således:
§ 5. Det socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger efter § 3, stk. 4, opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte kommune, jf. stk. 2. Det landsgennemsnitlige beløb pr. indbygger beregnes ud fra udgiftsandelen efter § 3, stk. 5, divideret med indbyggertallet i hele landet.
…
Stk. 2. En kommunes socioøkonomiske indeks efter stk. 1 beregnes som forholdet mellem henholdsvis summen af kommunens vægtede andele af følgende kriterier i hele landet og kommunens andel af indbyggertallet i hele landet:
….
8) antallet af personer med en indkomst lavere end 60 pct. af medianindkomsten og bosat i Danmark i mindst 3 ud af de seneste 4 år med en vægt på 5 pct.,
Yderligere spørgsmål: Betyder formuleringen “bosat i Danmark”, at danske statsborgere, der indrejser hertil fra andre dele af rigsfællesskabet, ikke tæller med i udregningen?
Jeg antager, at beregningen pr år. resulterer i ét kronebeløb, fx. for 2022. Jeg ønsker således oplyst, hvilket beløb der gælder for 2022 og 2023.
Hvis ikke dette er tilfældet, ønsker jeg oplyst maksimum og minimum.
Skulle jeg have udtrykt mig uklart, kan spørgsmål rettes til mig desangående.
Venlig hilsen
Mikael Hertig
Kværulant
Mågevænget 12, st. d. 22
6400 Sønderborg
Tlf 27 24 47 00”
_________________
Den 16.09.2022 kl. 11.31 skrev Lars Nørkjær Nielsen:
Kære Mikael
Tak for din mail.
Du spørger, om beløbet vedr. udligningslovens § 5, stk. 2, nr. 8 kan opgøres til et eller flere beløb pr. år udbetalt til kommunerne. Der kan måske nok matematisk lade sig gøre at lave en sådan beregning, men det vurderes ikke at give fagligt mening og ville være misvisende ift. tilskuds- og udligningssystemet. Det generelle kommunale udligningssystem bygger på en udligning af forskellige i kommunernes beskatningsgrundlag og samlede, beregnede udgiftsbehov. Det enkelte kriterium, som indgår i beregningen af udgiftsbehovet, kan ikke ses uafhængigt af de andre kriterier, og det er den enkelte kommunes samlede, beregnede udgiftsbehov i forhold til et landsgennemsnitligt udgiftsbehov, som udløser ét samlet udligningsbeløb til hver kommune vedr. udligning af udgiftsbehov.
Du spørger endvidere til kriteriet med antal personer med lav indkomst, herunder om formuleringen “bosat i Danmark” betyder, at danske statsborgere, der indrejser hertil fra andre dele af rigsfællesskabet, ikke tæller med i udregningen. De personer, som tæller med i kriteriet, har som udgangspunkt haft bopælsadresse i Danmark i mindst 3 ud af de sidste 4 år. Det er bl.a. også en forudsætning for at indgå i opgørelsen, at der skal være mindst en fuldt skattepligtig person i familien det seneste år, dvs. har boet i landet hele det seneste år.
Jeg håber, at det besvarer dine spørgsmål.
Med venlig hilsen
Lars Nørkjær Nielsen
Chefkonsulent
Finansiering, Kommunal- og Regionaløkonomi
Mobil: 72 28 25 74
Mail: lnn@im.dk
Kære Lars Nørkjær Nielsen,
jeg er helt med på hensigten med det socioøkonomiske indeks. I sin tid skrev jeg endda speciale på Århus Universitet om beregningen af de dagældende bloktilskud.
Men det har været helt fremme via NB-Kommunal, nærmest sagt direkte, at kommunerne spekulerer i netop dette ved at holde folk på kontanthjælp i årevis. Overgangen fra kontanthjælp udløser ikke bare en merudgift på 80 % af forskellen på kontanthjælp og førtidspension (for en enlig omkring 70.000 om året), men også en nedgang i udligningstilskud fra staten. Efter den antagelse påstod Arne Ullum. at en kommune udenfor hovedstadsområdet kunne score omkring 70.000 kroner om året for hver kontanthjælpsmodtager, man (muligvis i strid med pensionsloven) imod ordningens ånd undlader at tildele førtidspension eller fleksjob. Man skal jo ikke helt se bort fra,. at efter fuld indfasning vil beløbet, der muligvis spekuleres i, kunne udvirke en væsentlig besparelse. Det var derfor, Jobcentrets Ofre bad om at få beløbet beregnet.
Jeg mener også at huske, at Simon Ammtzbøll Bille lige netop om dette i sin tid sagde noget i retning af, at “det er jo godt med incitamenter”.
Det dagældende objektivitetsbegreb “objektive tilskud” blev ligefrem defineret ved, at kommunerne ikke skulle kunne spekulere i de enkelte tilskudsvariable. Jeg forstår derfor godt dit svar og er enig med dig i, at i den bedste af alle verdener ville kommunerne ikke spekulere i at optimere de generelle tilskud i udligningsloven.
Jobcentrets Ofre synes, det er misvisende, at man ikke skulle kunne se det enkelte element uafhængigt af de øvrige.
Jeg vil derfor forberede et ministerspørgsmål om emnet.
Bestemmelsen om, at personkredsen i kommunerne ikke optager danske statsborgere fra Færøerne og Grønland i den relevante personkreds for det socioøkonomiske indeks, burde måske give yderligere anledning til overvejelser i regeringen. Spørgsmålet anser jeg for relevant for dine kolleger i Beslæftigelsesministeriet.
Venlig hilsen
Jobcentrets Ofre
Mikael Hertig
Mågevænget 12, st. d. 22
6400 Sønderborg
Tlf 27 24 47 00
Den 16.09.2022 kl. 11.31 skrev Lars Nørkjær Nielsen:
Kære Mikael
Tak for din mail.
Du spørger, om beløbet vedr. udligningslovens § 5, stk. 2, nr. 8 kan opgøres til et eller flere beløb pr. år udbetalt til kommunerne. Der kan måske nok matematisk lade sig gøre at lave en sådan beregning, men det vurderes ikke at give fagligt mening og ville være misvisende ift. tilskuds- og udligningssystemet. Det generelle kommunale udligningssystem bygger på en udligning af forskellige i kommunernes beskatningsgrundlag og samlede, beregnede udgiftsbehov. Det enkelte kriterium, som indgår i beregningen af udgiftsbehovet, kan ikke ses uafhængigt af de andre kriterier, og det er den enkelte kommunes samlede, beregnede udgiftsbehov i forhold til et landsgennemsnitligt udgiftsbehov, som udløser ét samlet udligningsbeløb til hver kommune vedr. udligning af udgiftsbehov.
Du spørger endvidere til kriteriet med antal personer med lav indkomst, herunder om formuleringen “bosat i Danmark” betyder, at danske statsborgere, der indrejser hertil fra andre dele af rigsfællesskabet, ikke tæller med i udregningen. De personer, som tæller med i kriteriet, har som udgangspunkt haft bopælsadresse i Danmark i mindst 3 ud af de sidste 4 år. Det er bl.a. også en forudsætning for at indgå i opgørelsen, at der skal være mindst en fuldt skattepligtig person i familien det seneste år, dvs. har boet i landet hele det seneste år.
Jeg håber, at det besvarer dine spørgsmål.
Med venlig hilsen
Lars Nørkjær Nielsen
Chefkonsulent
Finansiering, Kommunal- og Regionaløkonomi
Mobil: 72 28 25 74
Mail: lnn@im.dk
Indenrigs- og Boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 72 28 24 00
Sådan behandler vi personoplysninger
Mail modtaget 9. september 2022:
”Indenrigs- og Boligministeriet
Kontoret vedr. Kommunernes Økonomi
Spørgsmål vedr. Det Socioøkonomiske Indeks.
Jeg ønsker oplyst, om beløbet vedr. Udligningslovens § 5, stk. 2 nr 8 kan opgøres til et eller flere beløb pr. år, udbetalt til kommunerne.
Bestemmelsen lyder sammenstykket således:
§ 5. Det socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger efter § 3, stk. 4, opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte kommune, jf. stk. 2. Det landsgennemsnitlige beløb pr. indbygger beregnes ud fra udgiftsandelen efter § 3, stk. 5, divideret med indbyggertallet i hele landet.
…
Stk. 2. En kommunes socioøkonomiske indeks efter stk. 1 beregnes som forholdet mellem henholdsvis summen af kommunens vægtede andele af følgende kriterier i hele landet og kommunens andel af indbyggertallet i hele landet:
….
8) antallet af personer med en indkomst lavere end 60 pct. af medianindkomsten og bosat i Danmark i mindst 3 ud af de seneste 4 år med en vægt på 5 pct.,
Yderligere spørgsmål: Betyder formuleringen “bosat i Danmark”, at danske statsborgere, der indrejser hertil fra andre dele af rigsfællesskabet, ikke tæller med i udregningen?
Jeg antager, at beregningen pr år. resulterer i ét kronebeløb, fx. for 2022. Jeg ønsker således oplyst, hvilket beløb der gælder for 2022 og 2023.
Hvis ikke dette er tilfældet, ønsker jeg oplyst maksimum og minimum.
Skulle jeg have udtrykt mig uklart, kan spørgsmål rettes til mig desangående.
Venlig hilsen
Mikael Hertig
Kværulant
Mågevænget 12, st. d. 22
6400 Sønderborg
Tlf 27 24 47 00”