Borgerligt had til kontanthjælpsmodtagere. Læs her

 

Af Mikael Hertig med flere.

Fattigdom synlig gade i

I New York var fattigdommen synlig. Det er borgerlig politik at gøre den så usynlig som mulig

Inde i Jobcentrets Ofre ser vi os som en blanding af en hjælpe og en kamporganisation. Vi vil slås for de aktivitetsparates, brøkpensionisternes, ressourceforløbsmodtagernes vilkår. En. side af den kamp består i, at vi vil gøre fattigdommen synlig og forsvare vores værdighed.

 

Til DR P1 Orientering udtalercheføkonom Las Olsen fra Danske Bank, at det er nødvendigt at stramme økonomien (spare på de offentlige udgifter) på grund af, at der “er for mange penge og for få varer”.

Problemet, set med mine øjne er, at nu sparer man på dem, der ingen penge har. Det er klassepolitik, og den manglende forståelse fra vismænd, cheføkonomer, nationalbankdirektører og regeringen er, at generalisationen ikke holder.

Kontanthjælpsmodtagere, brøkpensionister, folkepensionister etc. har ikke for mange penge. Der er mennesker, der ikke har råd til transport, mad, husleje, varmt vand, elektricitet, medicin. Og de får intet, de skal bare spare på det mest nødvendige.

Så siger disse klassepolitikere, at der ikke er råd til en politik, der præcist kompenserer de fattigste og deres børn for at de kan holde den allermest nødvendige nød fra døren, at der ikke er råd.

De borgerlige har naturligvis det samme standardsvar på en hvilken som helst situation, nemlig skattelettelser. De glemmer, at skattelettelser altid som generelle, også dem i bunden, giver mere købekraft til millionærer og mellemklasse samtidig med til de fattige. Selvfølgelig vil det have en ekspansiv virkning. Og statskassen drænes for indtægter.

Det er en kendsgerning, at pengerigeligheden er der, men uligheden er ekstrem. Mange kan uproblematisk realisere friværdier etc, så de kan opretholde deres hidtidige forbrugsniveau.

De eneste, der ikke kan opretholde  forbrugsniveauet, er de fattigste. Det er derfor, de skal have kompensation

 Hvis man antager, at mellem- og overklassens problem fortsat er, hvad de skal bruge pengene til, så er Las Olsen & Cos antagelse, at krisestemningen, rentestigninger og stramningerne på servicen overfor ældrepleje og fattige, skal dæmpe den mellemklassens samlede efterspørgsel efter vægstore fjernsyn og rejser til Maldiverne jo i det mindste en slags svar.

Vi er ikke i samme båd
Fejlspecificeringen hos disse mainstreamøkonomer er deres antagelse om, at “vi er alle i samme båd”. Den er nok så indbygget i deres samfundssyn, at de slet ikke fatter fattigdommens blinde og stumme ansigt.

Deres indbildning er, gætter jeg, at de forholdsvis få milliarder, kompensation til de allerfattigste i Danmark ville få den samlede økonomi til at kuldsejle. Det passer simpelthen ikke.

Klassepolitikkens værste magt er kigge-væk-finten. Den virker, og om den er bevidst eller ikke, er lige meget.
Jo mere specifikt, en socialt indigneret, demokratisk regering sigter i situation som den nuværende på at kompensere dem, der pt. ligger ved udligningslovens gini-grænse på omkring 14.000 kr før skat om måneden, des mere plads er der i råderummet.

Er vi nede på omtrent forsvarsforligsniveau, SAS-kompenserings-niveau eller hvad det nu hedder nede i den gummicelle, de kalder råderummet?

Kan være et billede af skulptur

Økonomidebatten – facebook-gruppe:

 

Helge Wind, Bill Atkins og 13 andre
94 kommentarer
Synes godt om

 

Kommenter
Send

94 kommentarer

Alle kommentarer

  • Martin Stamenov

    Kan du give nogle eksempler på, hvor man vil spare på dem, der “ingen penge har”?
    Har det noget med virkeligheden at gøre, eller er det bare noget, du har opfundet?
    • Synes godt om

       

    • Svar
    • 1 d.
    • Aktiv

      Mikael Hertig

      Forfatter
      +1
      Martin Stamenov Vore virkelighedsbilleder brager sammen.
      1: Det ene er, at der ikke gives kompensation til kontanthjælpsmodtagere for de stigende priser.
      Hvis du ser på det lille budget, dvs. husleje, el, vand, varme, transport, så. er der kun maden at spare på. Men nogle ryger da ud af boligen.
      2: Handicapområdet og det specielle børneområde er nødlidende i forvejen. Men får ingenting. Specialundervisningen bliver ramt. Ældreplejen bliver ramt. Men du, Martin, lever i din egen verden, er succesrig ingeniør med en høj uddannelse. Jeg kender rumænere i Danmark, du måske ville have hjerte til at hjælpe?

      2

      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 23 t.
      • Asbjørn Elazar

        Mikael Hertig Et simpelt spørgsmål: Kan der spares på det offentlige forbrug ? Hint, antallet af offentligt ansatte er steget ret voldsomt under denne regering. Oplever du at servicen er blevet markant forbedret ?
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 23 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Det er ikke et svar på den kritik, jeg rejser. Du er vel ligeglad med fattige.

        Jeg ser i det lange løb gerne en langsigtet og konstruktiv debat om forholdet mellem offentlig og privat sektor, den offentlige sektors opgaver og finansiering etc. …

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 23 t.
        • Redigeret
      • Asbjørn Elazar

        Mikael Hertig Man kan kun bruge pengene en gang og derefter låne nogle flere. Hvis man ønsker at aflønne offentlige ansatte, DJØFfere i kontorassistent stillinger og projektmagere, frem for at hjælpe de fattigste. Så har man truffet et valg
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 23 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1

        Der er tale i første omgang om akut nød her og nu. Jeg vil uanset hvad vi eventuelt kunne enes om tænke meget langsigtet, når det drejer sig om at se på den offentlige sektors samlede størrelse og opgaver. Snuptagsløsninger minder på de…

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 22 t.
        • Redigeret
      • Martin Stamenov

        Mikael Hertig du bruger de forkerte ord.
        Når du I en økonomigruppe beklager dig over, at man “sparer” på et område, så betyder det, at man “fjerner penge” fra området.
        Det, du prøver at beklage dig over, er, at man ikke giver flere penge til de fattige.
        Det er en fair holdning at have. Men lad dog være med at pakke det ind. Du beklager dig over, at man ikke giver flere penge til udsatte grupper. Du beklager dig ikke over, at man “sparer”. For det forholder sig ikke sådan, at man “sparer” på dem.

        2

        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 22 t.
      • Freddy Vestergaard

        Martin Stamenov Jeg tror de fattige er ligeglade med dine teoretiske sproglige sonderinger 🤷‍♂️
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Martin Stamenov

        Freddy Vestergaard det tror jeg ikke.
        For hvis dem, der kæmper deres sag, siger noget, som folk misforstår, så sker der ikke noget.
        Du har en holdning. Den har du forsøgt at skrive.
        Men du har skrevet noget andet end det, der er din holdning.
        Hvis du vil tale om din holdning, så brug de ord, der betyder det, du prøver at sige.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Freddy Vestergaard

        Martin Stamenov Du er ikke fattig kan jeg forstå, og du ejer ingen empati.
        Og så bør du i øvrigt skrive på korrekt dansk før du kritiserer andre for et upræcist sprog.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
        • Redigeret
      • Martin Stamenov

        Freddy Vestergaard hvordan kan du forstå, at jeg ikke er fattig? Og endnu vigtigere: Hvad har det med samtalens emne at gøre?
        Hvordan kan du forstå, at jeg ikke ejer empati? Og endnu vigtigere: Hvad har det med samtalens emne at gøre?
        Den sidste del af din kommentar kan jeg heller ikke se, hvad har med samtalens emne at gøre.
        Men dejligt at du er så engageret, at du rigtigt gerne vil bidrage til samtalen. Måske skal du bare sænke hastigheden lidt, så du får tid til at overveje, hvad du vil sige, og hvad det har med samtalens emne at gøre. Eventuelt start dine kommentarer med “Det du siger er, at….”. Det plejer at hjælpe folk, der ikke har den store rutine i akademisk diskurs.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Freddy Vestergaard

        Martin Stamenov De fattige er ligeglade med hvordan du opfatter sproget, de mangler penge, men det vælger du at overse i diskussionen, når du begynder at kløve ord.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Martin Stamenov

        Freddy Vestergaard det virker som om, du ikke har læst den kommentar, du svarer på.
        Jeg vil anbefale dig først at læse den kommentar, du svarer på.
        Og så bagefter starte dit svar med “Det du siger er, at….”. Og så svar bagefter. For måden du fører denene “samtale” på spilder meget af din tid.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Man skal være ret overbærende på ét punkt. Martin er, antager jeg, rumæner. Hvis det er korrekt, så kan vi ikke forlange, han skriver et formfuldendt dansk. På det helt simple plan er sproget, han skriver, da i orden.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 19 t.
  • Lasse Jacobsen

    Man kan jo spare på det offentlige forbrug på mange måder. At skære i de sociale ydelser er jo ikke den eneste. Man kan fx. Droppe store anlægsprojekter.
    Forskellen på offentligt forbrug for skattelettelser er den, at ekspansiv finanspolitik gennem offentlig forbrug skubber til inflationen mere end finansierede skattelettelser.

    4

    • Synes godt om

       

    • Svar
    • 1 d.
    • Redigeret
    • Martin Stamenov

      Lasse Jacobsen jeg er begyndt at tro, at OP med formuleringen “spare på” i virkeligheden mener “undlade at give flere penge til”.
      I et eller andet hverdagssprog giver det mening. Men hvis man forstår sproget økonomisk/logisk giver det ikke mening at bruge den formulering sådan.
      Hans eksembler på, at man “sparer på” er i hvert fald, at man “undlader at bruge flere penge på”.
      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 1 d.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Du tager fejl. Kontanthjælpens ydelser er nøje beregnet ud fra det synspunkt, at niveauet skal række til at leve et tarveligt liv. Du skal være uformuende. Så månedens transaktionskasse skal række til at dække den slags udgifter, der skal til for at overleve.
        Når så priserne stiger med 10 % eller mere, så er der kun at gøre det tarvelige liv tarveligere.
        Vi vil få flere hjemløse. Men de fleste må stoppe med grønsager og nøjes med kartofler og havregryn.
        Børnene kommer ikke i biografen, ikke til fødselsdag hos kammeraterne etc.
        Så når priserne stiger, og de ingen kompensation får, så svigter beregningsgrundlaget for deres takster.

        3

        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 23 t.
      • Martin Stamenov

        Mikael Hertig du skriver, at jeg “tager fejl”.
        Men du beskriver ikke noget, der antyder, at jeg tager fejl.
        Jeg kan godt gætte mig til, hvad du prøver at sige. Men det er fjollet at føre komplekse samtaler på sådan en måde, at man skal gætte, hvad folk prøver at sige.
        Så kan du fortælle mig, hvad det er, jeg tager fejl i?
        Hvis du ikke kan det, så lad være med at skrive, at jeg tager fejl.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 22 t.
      • Freddy Vestergaard

        Martin Stamenov Det slap du jo let fra…politikerne bruger frasen ‘at spare’ men de mener ‘undlade at give flere penge til’…det har vi set så mange eksempler på, så den påstand giver god mening.
        Din påstand om, at det ikke giver mening i økonomisk forstand kan være rigtig nok, men her er det ren whataboutisme.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Martin Stamenov

        Freddy Vestergaard du påstår, at det, jeg har skrevet, er whataboutisme.
        Hvad er det, der skulle være whataboutisme? At jeg fortæller forfatteren, at han bruger et upræcist sprog, der gør budskabet svært at forstå?
        Hvis det er det, du mener, så er det ikke whataboutisme.
        *
        Du siger også, at politikere bruger sproget på den måde.
        Det er jeg ikke stødt på. Hver eneste gang jeg har hørt en politiker sige, at vi skal “spare”, så er det enten i betydningen “vi skal skære ned”. Eller i konteksten “Vi skal spare, så derfor kan vi ikke bruge flere penge på X.”
        Og det er bare den sidste kontekst, jeg beder forfatteren om at skrive. Fordi det så bliver klart, hvad han prøver at sige. Og det kræver ikke meget tid at bladre et par kommentarer igennem og nå frem til den konstatering, at en betydelig andel af kommentarerne på opslaget tror, forfatteren skriver, at der bliver “sparet” i betydningen “skåret ned”.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Freddy Vestergaard

        Martin Stamenov Vil du i fuldt alvor påstå, at du ikke forstår hvad Mikael Hertig mener?
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Martin Stamenov

        Freddy Vestergaard det har jeg ikke tidligere påstået. Fordi det ikke er tilfældet. Så derfor vil jeg selvfølgelig heller ikke påstå det nu.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Freddy Vestergaard

        Martin Stamenov Bare sjovt at det virker sådan 🤷‍♂️
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Lasse Jacobsen

        Men så er det jo ikke noget Martin har påstået, at han ikke gør, som du ellers skriver.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Freddy Vestergaard

        Lasse Jacobsen Bla bla….du undviger også diskussionens egentlige emne.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Lasse Jacobsen

        Nej jeg forholder mig meget præcist til hans påstand om at besparelser i det offentlige forbrug for at holde inflationen nede vil ramme de udsatte grupper. Hertil siger jeg, at offentligt forbrug også kan findes andre steder, fx ved at reducere store offentlige anlægsbyggerier.
        Du kan også se hans svar til mig som indikerer, at jeg skam forholdte mig til hans opslag.
        Så endnu engang noget du sagde, som var forkert.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
        • Redigeret
      • Freddy Vestergaard

        Lasse Jacobsen Alt det du nævne der vil ikke automatisk kompensere de svage grupper…..og diskussionen er efterhånden blevet for teoretisk.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Lasse Jacobsen

        Det vil sænke inflationen hvis det offentlige forbrug reduceres. Og en lavere inflation vil også være godt for de med færre midler. Det er ikke teoretisk.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Martin Stamenov Du gør det, du er bedst til: Udelukkende at tage fejl.-
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 19 t.
      • Martin Stamenov

        Mikael Hertig prøv at sige noget, når du siger noget.
        Hvis du ikke er i stand til at føre en indholdsbåret samtale, så burde du lade være med at lægge op til sådan en.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 19 t.
    • Aktiv

      Mikael Hertig

      Forfatter
      +1
      Der bliver sparet det offentlige byggeri Det er klassisk, og det er i orden. Byggeriet er overophedet.
      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 23 t.
      • Redigeret
    • Aktiv

      Mikael Hertig

      Forfatter
      +1
      Nej, du kører videre på en forlængst aflivet myte.
      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 18 t.
    • Jeppe Trolle

      Lasse Jacobsen Finansierede skattelettelser er ikke ekspansiv finanspolitik. Hvis finanspolitik skal være ekspansiv, skal tiltagende være ufinansierede. Forskellen på ekspansiv finanspolitik gennem hhv. off. Forbrug og skattelettelser, er at off. Forbrug er direkte tilførsel til produktionen, mens skattelettelser er indirekte (nogle af pengene spares op, eller bruges i udlandet). Begge dele skaber inflation – ikke mindst når der er mangel på arbejdskraft.
      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 17 t.
  • Anders Øbro Ravn

    “Børn med ansvar som voksne”
    Måske kunne 500.000 Greencards ændre derouten hvorved pengerigligheden kunne dæmpes med øget arbejdsudbud & produkter?
    .whatever.
    KESI - Gadehjørne
    TIDAL.COM
    KESI – Gadehjørne

    KESI – Gadehjørne

    • Synes godt om

       

    • Svar
    • 1 d.
  • Jørgen Nielsen

    Nedlæg Jobcenter!🤔

    2

    • Synes godt om

       

    • Svar
    • 22 t.
    • Aktiv

      Mikael Hertig

      Forfatter
      +1
      Der findes vist artikler, der giver overblik over, hvad administrationen af området koster.

      Det helt afgørende er den danske udgave af det gode tyske “Arbeit macht frei” – begreb (det fandtes før Hitler)., nemlig at man bliver rask af at arbejde, selv…

      Se mere
      Søren Kierkegaard og “Arbeit macht frei”…
      HERTIG.IT
      Søren Kierkegaard og “Arbeit macht frei”…

      Søren Kierkegaard og “Arbeit macht frei”…

      3

      • Synes godt om

         

      • Svar
      • Fjern forhåndsvisning
      • 22 t.
      • Redigeret
  • Thomas Petersen

    altså med mindre du har en trylleformel på hvordan inflation håndteres så er det jo per definition noget der går ud over købekraften. De fleste lønmodtagere i det private får da heller ikke lønforhøjelser

    2

    • Synes godt om

       

    • Svar
    • 22 t.
    • Aktiv

      Mikael Hertig

      Forfatter
      +1
      Vi har fået en generation af økonomer, der er ude af stand til at risikovurdere og forstå nutidens inflation, der adskiller sig fra 1970’ernes.
      1970’ernes største økonomiske fejltagelse lå i troen på velfærdssamfundet som en slags vækst uden grænse. Egentlig var de førende socialdemokratiske og radikale økonomer og politikere:
      Kjeld Philip, radikal. Grethe Philip, radikal, Ivar Nørgaard, Socialdemokrat, Jens Otto Krag, socialdemokrat, Henry Grünbaum, socialdemokrat.
      De var keynesianere hele bundtet. Med overgangen til kildeskat leverede de i en periode med højkonjunktur “Det skattefrie år”, hvilket ekspanderede økonomien ganske voldsomt.
      Der var, så vidt jeg husker, store underskud på både betalingsbalancens løbende poster og de offentlige kasser.
      Så da oliekrisen kom i 1974, ramte den meget dybt. Pointen i den keynesianske politik er konjunkturudjævning og mere helhedssyn på økonomien end blot at se på inflationen. Det hedder i stedet helhedsvurdering. Navnlig skal der ses på beskæftigelsen og ikke på de offentlige kassers status alene. Så er pointe nummer to, at hvis man skal rette en økonomi op, der er ved at køre af sporet, skal man gøre det modsatte af husholdningsøkonomernes evige skønsang. Man skal speede op, når det går skidt, og man skal bremse, når det går godt.
      Kort sagt var konjunkturbedømmelsen fraværende ved det skattefrie år.
      Så kommer vi i EF / EU i perioden, og på en eller anden underlig måde slipper vi efterhånden blikket på betalingsbalancens betydning for vurderingen af et lands økonomi. Husholdningsøkonomerne påstår vedholdende, at overskud er godt, for så har vi “noget at stå imod med i dårlige tider”.
      Der er i de senere år taget billioner af kroner ud af det økonomiske kredsløb, og kapitalerne og uligheden hober sig op, ikke mindst i den private sektor, men til en vis grad også i den offentlige sektor.
      Den nuværende inflation er kommet til os udefra, og vi har højkonkunktur. Det store flertal af danskere, som ikke rammes af indkomstbortfald, eller dem, der har formue at tære på, kan vedligeholde deres brug, både af nødvendige varer og luksusvarer ved at tære lidt på formuen. De har en kasse at tage af.
      Inflationen viser en faldende efterspørgsel, målt i varer, ikke i kroner, hos de familier, der har en konstant lille indkomst og ingen mulighed for at forøge dem. Deres indkomstelasticitet eksisterer ikke, og. de er henvist til at substituere eller indskrænke deres forbrug.
      Effekten af generelt kontraktiv politik overfor den samlede offentlige sektor som ved de nys indgåede kommune- og regionsaftaler og den kommende finanslov er, at kommunerne sparer på udgifter til de mest udsatte først. At den offentlige sektor kører kontraktiv politik på anlægssiden, er anbefalelsesværdigt.
      Men den nuværende inflation er næppe i risiko for at lande i en voldsom spiral, der presser den vildt yderligere op. Den kommer udefra, og de nuværende kompensationsordninger virker meget langsomt på arbejdsmarkedet. Den direkte virkning er dæmpende, ikke ekspanderende. Og alt tyder på, den jævner sig.
      Jeg henleder til almindelig moro til krisen i Irland under den hungersnød, der fik mange til at udvandre. Da priserne på kartofler steg, måtte de fattige spare på kødet og erstatte det med flere kartofler.
      Det er ret oprørende men ikke overraskende for mig, at der ikke alene er nogle, der nægter at se på de fattigstes vilkår i den nuværende situation.
      Det er desværre heller ikke overraskende, at borgerlige erhvervsledere og andet godtfolk siger som de gør.
      Jeg havde håbet lidt mere på vismænd og Nationalbank.
      MEN DER ER PLADS TIL AT KOMPENSERE DE SVAGESTE.
      Og det er der en yderligere grund til.
      JO MINDRE MAN UDSÆTTER DEM FOR, DES MINDRE UDSATTE BLIVER DE.

      3

      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 20 t.
      • Halm Industri

        Mikael Hertig Vi har ekstremt høje overførsels indkomster i Danmark, uden krav på arbejde,egen indsats,skatte betaling,opsparing eller noget. Man kan bare kræve ind, de høje overførselsindkomster er afgørende med til at Prisniveauet er væsentlig højere…

        Se mere

        2

        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 19 t.
        • Redigeret
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Halm Industri Du skulle fandme prøve “de ekstremt høje overførselsindkomster”
        Måske er der noget du ved noget om. Den der rituelle oplæsning – bullshit.

        2

        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 19 t.
      • Thomas Petersen

        Mikael Hertig det var en meget lang smøre der på ingen måde forholdte sig til det jeg skrev. Oh well

        2

        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 19 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Thomas Petersen Jo., Jeg har forstået, at du dukker dig. Jeg taler derfor henover hovedet på dig. Løft dit hoved, du raske gut.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 19 t.
      • Thomas Petersen

        Mikael Hertig nej du taler forbi mig, ikke over mig. Dig om det
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 19 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Thomas Petersen Om du står op eller ligger ned, er lige meget.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 18 t.
      • Halm Industri

        Mikael Hertig du forstår ikke eller vil ikke forstå, markedet sætter prisen på produkter og services efter betalingsevnen, pumper staten endnu flere milliarder ud til mindre bemidlede? Så vil det bare øge priserne og ikke hjælpe sønderligt. Hvis folk m…

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 17 t.
      • Jeppe Trolle

        Halm Industri nu er USA vel heller ikke ligefrem et eksempel til efterfølgelse. Og Nej folk på farttigdomsydelser (langt under kontanthjælp) har ikke nemt ved at få økonomien til at hænge sammen. At der er andre overførsler der er OK, hjælper ikke dem!
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 17 t.
      • Åse Kolsboe Lejbølle

        Halm Industri Du ved jo faktuelt ikke, hvad du taler om. Der betales skat af alle overførselsindkomster, og der er tvungen pensionsopsparing.
        De fattige, dem på overførselsindkomster er der, hvor de voksne ikke spiser sig mætte, hvor de kan ikke købe lægeordineret medicin, hvor det er et mareridt, når børnene vokser og der skal skaffes noget tøj og sko, de kan passe; hvor en skoleudflugt med selvbetaling og en børnefødselsdag, der kræver indkøb af gave, ikke kan lade sig gøre. Stigningerne i energipriser er ubetalelige og vil forårsage, at familier med børn bliver hjemløse. Der er ikke andet end sparemanøvrer og grundrædsel for dagen og vejen i det liv.
        Kirkens Korshær, Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp og alle andre med fingeren på pulsen fortæller om en armod blandt borgere, som ikke er set siden 1950’erne!
        Du ved ingenting!

        2

        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 17 t.
      • Halm Industri

        Jeppe Trolle så burde de tage arbejde og stoppe med at sende penge til familien hjemme ? Det ville nok hjælpe en hel del ?
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 16 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Halm Industri Hvis du skulle beskrive det danske varemarked for det, vi køber i supermarkederne, er det så monopolstyret, monopolistisk konkurrence, kartelstyret, oligopol, blandet eller fri konkurrence. Og kan du beskrive, hvordan sådant virker på prisdannelsen på de almindelige daglgvarer
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 16 t.
      • Halm Industri

        Åse Kolsboe Lejbølle det lyder mere som det er dig der intet ved ( eller kun lidt). Nej der betales realt ikke skat af overførselsindkomst, det er ikke så mange år siden man bruttoficerede ydelserne, dvs. Ydelserne blev sat op (kraftig) mod at de så blev skattepligtige . Folk får altså netto det samme, omkostningen for staten er ca den samme, det er kun dem der har fradragsberettiget udgifter som får lidt ekstra netto. Der er altså ikke større skatteindtægter, (men mindre) end da folk på overførselsindkomst ikke “betalte” skat. Det skal kunne betales sig at arbejde, selvom det kun er lidt. Men folk vil kun have direktør jobs, med en million indtægt. Så hellere dovne på sofaen selvom børnene ikke kan komme til fritidsaktiviteter eller komme på sommerferie. Det er så let bare at kræve mere, det socialistiske flertal i Folketinget bevilliger gerne mere, bare man råber højt. Nej løsningen er lavere ydelser, så forsvinder inflationen og høje priser hurtig
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 16 t.
      • Halm Industri

        Mikael Hertig Det varer en del år, så kommer pensionen , men det er jo kun lommepenge. Det er arbejdsmarkeds pensionen man skal leve af. + Er privat opsparing, det er noget alle ved. Vi har det langt bedre end vores forældres generation. Så der er for meget piveri og for lidt stolthed over at klare sig selv. Jeg går ikke ind for amerikanske forhold, men på det punkt kunne vil lærer lidt.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 16 t.
      • Halm Industri

        Mikael Hertig jeg er delvis enig i at der er for lidt konkurrence på det Danske marked, det er ikke så attraktivt at gå ind her for store lavpris kæder( har ikke set Walmart eller Amazon), men de høje priser skyldes mest høje lønninger og høje offentli…

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 16 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Halm Industri Find et andet samfund, hvor lønningerne er lavere. For eksempel Bulgarien.

        2

        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 16 t.
      • Thomas Petersen

        Jeppe Trolle Hvorfor er USA ikke et land at efterfølge? Danmark lever da godt af at lande som USA eksisterer.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 14 t.
      • Thomas Petersen

        De høje priser er ganske enkelt et resultat af høje energipriser. Energi er den sektor der påvirker alle andre sektorer. Og vi taler ikke bare 1st order effects men 2nd og 3rd.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 14 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Jeg er gammel., Min oldefar var folketingsmand for Højre under Estrup. Han mente ikke, arbejdere skulle have borgerrettigheder og blev sådan set smidt ud af Højre, fordi han var for højreorienteret for industrifyrsterne.
        Prolemet er vel den manglende forståelse for samfundets funktioner og indretning. Sådan nogle, der mener, tilstedeværelsen af en offentlig sektor er et indgreb i frihedsrettighederne, burde tage ned til Somalie, hvor der ikke rigtig er nogen statsdannelse.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 12 t.
      • Halm Industri

        Mikael Hertig vi har stor gavn af voreS offentlige sektor, men den er for stor og for ineffektiv. Der er milliarder at spare. , Jeg synes heller ikke at alt skat er tyveri, som mange ekstreme påstår. Vi kan være stolte af de fremskridt Danmark har opnå…

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 11 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Halm Industri Jeg er forventeligt fundamentalt uenig med dig, Samtidig er jeg lettere irriteret over, at du ikke argumenterer, men blot konkluderer. Om den offentlige sektor er for stor eller for lille, er et tema til diskussion. Effektivitet i den offentlige sektor kan ikke måles i tons eller løbende meter, og hvor de problemer, du mener at kunne konstatere kommer fra, ved du intet om Man skærer jo heller ikke etager af etageejendomme fordi nogen mener, de er for høje.
        Den rituelle stammedans om et yde og kræve etc. er noget moralsk opstød med surhed på kanten til vomitus.Dit sin på staten og USA som forbillede er da ren snak. Rejs derhen
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 11 t.
      • Thomas Petersen

        Mikael Hertig hvis ikke yde og kræve skal hænge sammen hvordan har du så tænkt dig det skal fungere?
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 9 t.
      • Halm Industri

        Mikael Hertig Det er dog et faktum at Danmark er et af de hårdest beskattede lande ? (og det var vi allerede i 1692 hvor den engelske ambassadør rapporterede hjem) så nogen må kunne lide det (nok dem der er mindre produktive eller Robert dovne). Det er vel også et faktum at Danmark har en af de største offentlige sektorer med millioner af ansatte i sådant et lille land. Men ja så længe den offentlige sektor ikke udgør 100% af befolkningen ? så kan nogle nok synes at den er lille (alt for lille) ? Som sagt er jeg enig i at den offentlige sektor er nødvendig og bidragende til at Danmark Fungerer som et af de bedste samfund i verden. Men når man har en så kollosal stor offentlig sektor så betyder fx 10% spild og overforbrug et enormt milliard beløb. Jo man gør, hvis en ejendom er opført ulovligt ? så skal den rives ned eller gøres lovlig fx ved at mindske højden, og jo en for stor dyr offentlig sektor, bliver og skal reduceres så borgernes penge ikke ødes bort. Vi skal ikke komme mere benzin på inflations bålet, ved bare bevidstløst at øge de offentlige udgifter. Dels vil det ikke hjælpe og skaderne er store og bestående. Inflation er en skjult skat som ødelægger samfundets sammenholds kraft som vi fx så i Tyskland efter 1923, nej tak til en gentagelse.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 9 t.
        • Redigeret
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1

        Halm Industri Nej det er ikke noget faktum. Det er en skrøne. i den forstand, at hvis andre landes indbyggere betaler til sundhed over sygekasse og forsikring, så skal man jo ikke sammenligne på den måde. Det bliver et fladt taskenspillertrick og fortæ…

        Se mere
        Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 9 t.
        • Redigeret
      • Halm Industri

        Mikael Hertig Det sker jo ikke i noget land ? Selv i USA er det offentlige en massiv betaler til sundheds systemet ? Så nej jeg er endnu ikke stødt på en model der udelukkende består af en forsikringsmodel og/eller en egen betalt sygesikringskasse ?? Men uanset det så er Offentlige ansatte stadig massivt over representerede i Danmark, der er alt for mange papirnussere, fx har vi jobcentre der koster milliarder og har tusindevis af ansatte, de har aldrig kunne vise nogen effekt af deres “arbejde” (især nu når erhverslivet i mange år har manglet folk). Der besluttes for lidt og holdes for mange møder, men iiii hvor er det rart at side ned og ingen ting lave. (med høj løn) noget ansvar kan jo aldrig placeres i det offentlige om de så har udbetalt svindlere 12 mia kr. købt IT systemer der ikke virker, tog der ikke kan køre, systemer der ikke kan opkræve Danskernes gæld, osv osv. Ekesemplerne er utallige
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 9 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Halm Industri Se oecds figur ovenfor.
        Men den kan da ikke overbevise dig om noget som helst. Hold dig til halm.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 9 t.
      • Halm Industri

        Mikael Hertig Ok hvis der så er 20 lande der har højere skat end Danmark (har ikke læst rapporten), så er der efter min udregning ca 180 lande der har lavere skat ? det gør stadig Danmark til et højt skatte land. Det skal så også bemærkes at det er efter at Skatterne er sat ned de sidste mange år (noget som socialisterne har bekæmpet med alt hvad de havde). Det er da rart at skattenedsættelserne virker. Ser man på enkelte poster er aktier og udbytte stadig hårdt beskattet i Danmark. 🙂
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 9 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Halm Industri Der er tale om OECD-lande-.
        Hvis du vil sammenligne med fx.udelukkende lande i Afrika, så kjan du lave din egen opstilling…
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 4 t.
  • Preben Rasmussen

    Tak for dit opslag, Mikael.
    Det er godt et læse et opslag som peger på, at der er grupper i samfundet, som har brug for en håndsrækning.
    Der kan slet ikke herske tvivl om, at der bør gøres noget for at lette tilværelsen økonomisk for den gruppe.
    Men der er måske tvivl?
    Spørgsmålene er for mig at se mere; hvem skal kompenseres, hvor meget og hvordan? Er der behov for at udvalgte grupper skal modtage mere end blot og bar dækning for inflation og øgede energiudgifter? Hvem er i givet fald de, som bør få endnu mere?

    2

    • Synes godt om

       

    • Svar
    • 21 t.
  • Jeppe Trolle

    Hvis regeringen var så “socialt indigneret”, hvordan kan det så være at den efter 3 år, fortsat fastholder fattigdomsydelserne?! Her ville ekstra penge gøre en forskel. I stedet holder vi hånden over bilister, gasfyrejere (jeg er selv begge dele) Ålbor…

    Se mere

    3

    • Elsker

       

    • Svar
    • 19 t.
    • Redigeret
    • Preben Rasmussen

      Jeppe Trolle godt skrevet; den eneste tilgang, jeg ikke helt deler er din egen indignation over regeringens “sociale indignation”.
      Som jeg ser det har socialdemokratiet aldrig lagt skjul på at være et parti for middelklassen med sympati og en vis solidaritet med lavere placerede.
      Partiet vokser ud af lavsvæsenet og det var ikke der man fandt de fattigste.
      Partiet har aldrig været for de fattigste.
      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 18 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Preben Rasmussen Jeg synes egentlig, din opfattelse er interessant. Jeg var socialdemokrat indtil 2000. Dengang hørte kontanthjælpen under A-kasserne, og tilhørsfølelsen til arbejderbevægelsen var efter min subjektive erindring intakt.

        At der samtidig…

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 18 t.
      • Jeppe Trolle

        Preben Rasmussen OK. Så er vi også enige om det. Ikke desto mindre prøver S at sælge sig selv som et parti for arbejderklassen og de nedslidte (se f.eks. På Arne-pensionen, der jo sælges som en gave til de nedslidte.Desværre kommer alle de, der har væ…

        Se mere

        2

        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 17 t.
      • Preben Rasmussen

        Jeppe Trolle helt sikkert at S og arbejderbevægelsen har en fortid, men som du selv beskriver med Arne-pensionen, så har der altid været det fokus på at “betjene” en udvalgt gruppe bedst mulig og andre grupper mindre godt.
        På sin vis har alle politiske partier det fokus på at gøre mest for “kernevælgerne”. De er der ikke for at betjene alle, men har alligevel lidt af øjnene rettet mod alle.
        Min anke mod din indignation er altså, at man kan dårlig bliver indigneret over at venstre fører politik for deres vælgere og at socialdemokratiet gør præcis det samme = ser delvis bort fra andre grupper, som ikke er en del af kernen.
        Det er helt legalt at et parti er der for at tilgodese sine egne vælgere – det ville være underligt andet.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 15 t.
      • Jeppe Trolle

        Preben Rasmussen Det jeg bliver indigneret over, er at de pågældende partier lader som om, at deres politik er til gavn for de svageste, samtidig med at bestemte grupper helt bevidst behandles ringere end andre! Hvordan kan man kalde sig børnenes statsminister, når man i over 3 år helt bevidst undlader at gøre noget for de allerfattigste folks børn??!
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 11 t.
      • Preben Rasmussen

        Jeppe Trolle fair nok!
        Socialdemokraterne har et andet syn på sig selv og en anden måde at definere sig selv på end du finder passende. En del af den socialdemokratiske fortælling er, at der ikke er politisk mulighed ( endnu ) for at etablere en bæredygtig løsning.
        ( præcis som fortællingen fortalt med andre ord og argumenter fra blå side går ud på at retfærdiggøre, hvorfor der lige pisses på børn, unge og forældre, der næsten for evigt sidder fast i ikke at komme ud af stedet )
        Vi “slås” så med argumenter og følelser for at fremhæve og bevise; at lige egen side bare er sandheden.
        Oven i det kommer argumenterne fra en samling økonomiske fagtosser der bare tror, at de har den objektive sandhed i kraft af uddannelse og tilslutning til en valgt vinkel i teoribogen.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 9 t.
  • Martin Kjeldsen-Kragh

    1. Man kan godt spare offentlige udgifter uden at det går ud over fattige.
    2. Skattelettelser i bunden gavner relativt mest dem med lave indkomster. Jo, de gør.
    3. Hvorfor er det altid de borgerlige, man skyder på i ulighedsdiskussionen? Den nuværende regering har taget penge fra alle og har ramt hårdest i bunden. Liberal økonomisk politik gør alle rigere, men alle har ikke samme fordel. Det er meget bedre tålelig form for ulighed.

    2

    • Synes godt om

       

    • Svar
    • 18 t.
    • Aktiv

      Mikael Hertig

      Forfatter
      +1
      Martin Kjeldsen-Kragh Men hvorfor skal alle andre også have skattelettelser? De har ikke brug for dem, og tabet på statens indtægtsside bliver kolossalt.
      Myten om at skattelettelserne altid tjener sig ind på grund af dynamiske effekter (indkomsteffekten er altid større end substitutionseffekten, og al opsparing ender i det, der går under betegnelsen reale investeringer (ikke ejendom, men produktionsapparat) er forlængst helt aflivet.
      Påstanden om, at liberal økonomisk politik gør alle rigere, henvises til teologien. Det er en trossag.
      Lige nu fører vi liberal økonomisk politik, og de fattige bliver fattigere.

      2

      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 18 t.
      • Redigeret
      • Martin Kjeldsen-Kragh

        Mikael Hertig Du skifter emne. Og så er det en fed stråmand, du stiller op. Ingen hævder seriøst at skattelettelser er helt selvfinansierende. Kun at der er effekter, der gør dem delvist selvfinansierende. Det er I øvrigt et rent empirisk spørgsmål, og ord et som myte hører ikke hjemme i den diskussion.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 17 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Nej. Du foreslår det eneste som med en forstand og indstilling som din er universelsvaret på alle økonomiske spørgsmål.
        Jeg har sgu ikke foreslået skattelettelser, og jeg kan ikke forstå, hvorfor de rigeste og mellemklassen skal kompenseres. Det handler faktisk også om indtægtstabet, der er meget større.
        For mig bekræfter du bare dit tilhørsforhold til den bøverlige fløj.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 17 t.
        • Redigeret
      • Martin Kjeldsen-Kragh

        Mikael Hertig Jeg foreslår faktisk ingenting, prøv at læse. Du fordummer debatten, og jeg tjekker ud nu.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 17 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Martin Kjeldsen-Kragh Synes du selv, vi kommer videre? Jeg er i stand til meget, men ikke at fordumme dig yderligere. Her hjælper kun bønner.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 17 t.
        • Redigeret
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Hvis den samlede offentlige sektor handlede rationelt ud fra en fælles samfundsøkonomisk vurdering, skulle man have indrettet incitamentsstrukturerne anderledes. Der suboptimeres på livet løs.
        Kjeldsen-Krag skriver, at man godt kan spare offentlige udgifter, uden at det går ud over de fattige.
        Det er jeg enig med ham i For eksempel vil man kunne spare på anbringelser udenfor hjemmet. Omkring halvdelen er overflødige
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 4 t.
  • Aktiv

    Mikael Hertig

    Forfatter
    +1
    Jeg har bemærket mig, at artiklen her har ramt nogle. Det er ikke uventet. Politik og økonomi hænger sammen. Og som Macchiavelli vist skrev: “Interessen lyver aldrig” ( = fanden hytter sine).

    Det kan heller ikke overraske, at formen er småsur. …

    Se mere
    • Synes godt om

       

    • Svar
    • 18 t.
    • Redigeret
    • Martin Stamenov

      Mikael Hertig dit opslag har ikke ramt mange.
      Størstedelen af de kommentarer, du har fået, handler om noget andet.
      Ud af de få kommentarer, der er seriøse, har ca. halvdelen misforstået, hvad du prøvede at sige. Fordi du formulerede dig sådan, som du gjorde.
      Tilbage er tre kommentarer.
      I den ene spørger Thomas, hvordan du mener, man skal kompensere de fattige. Det har du ikke svaret på.
      De to andre kommentarer er mere bare nogle tilkendegivelser af, at de er politisk enige med dig. Måske har du ret i, at dit opslag har “ramt” forfatterne af de to kommentarer.
      Jeg ville nu foretrække, hvis du tog dit eget opslag alvorligt. Og svarede på de legitime spørgsmål, folk har stillet dig.
      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 17 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Martin Stamenov Lad os tage lidt højtlæsning for dværge
        1: sæt taksterne for kontanthjælpen op med ca. 3. 000 om måneden for enlige og tilsvarende på alle de deraf afledte takster
        2: Jeg troede, du havde fantasi til at forestille dig, hvordan man kompenserede kontanthjælpsmodtagere for prisstigninger. Det er et politisk spørgsmål, om det skal ske efter skønsmæssige vurderinger i kommunerne eller ved direkte takstforhøjelser.
        Jeg har ingen tillid til de kommunale skøn, så spørger du mig, så hellere direkte takstforhøjelser.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 17 t.
  • Martin Stamenov

    Det var egentlig mit indtryk, at overførselsindkomster blev reguleret i takt med inflationen.
    Nu læser jeg, at det blev ændret ved seneste skattereform. Og at i dag bliver overførselsindkomster reguleret to år forskudt.
    Er der nogen, der kan fortælle mig, om det er det princip, overførselsindkomster bliver reguleret efter? Altså bare “inflationen to år forskudt”?
    Det er mit indtryk, at mange af dem, der har holdninger til emnet, ikke engang ved, hvordan overførselsindkomster reguleres i dag. Så måske er det en ide lige at få styr på det i første omgang.
    • Synes godt om

       

    • Svar
    • 17 t.
    • Aktiv

      Mikael Hertig

      Forfatter
      +1
      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 17 t.
      • Martin Stamenov

        Mikael Hertig så under normale omstændigheder ville justeringen være kontracyklisk.
        Altså i de år, det går lidt for godt med økonomien, og der er høj inflation, bliver overførselsindkomsterne ikke justeret meget.
        Men når så krisen rammer, bliver overførselsindkomsterne justeret meget. Fordi inflationen var høj, da økonomien var overophedet.
        Korrekt?
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 17 t.
        • Redigeret
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Som antydet er mængden af de mest udsatte måske 250.000 med børn. Det er sådan højt sar 5% af befoilkningen. Den direkte virkning af kompensation til dem er formentlig helt ligegyldig
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 12 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Martin Stamenov det kan man så ikke sige noget bestemt om – time lag
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 9 t.
    • Lasse Jacobsen

      Reguleringen finder sted med to års forsinkelse, ja.
      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 17 t.
      • Martin Stamenov

        Lasse Jacobsen hvis de så ekstraordinært får en eller anden pengesum nu. Så er det vel kun fair, hvis det bliver modregnet ved et senere års justering.
        Selv det ville du nok kunne overtales til. Right?
        Jeg oplever tit, at folk kan være vildt uenige, når man taler et “værdisprog”. Og to minutter senere være fuldstændig enige, når man taler om den helt konkrete løsning.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 14 t.
  • Aktiv

    Mikael Hertig

    Forfatter
    +1
    Satserne for overførselsindkomster har gennem årene aldrig været kompenseret for prisstigninger fuldtud, kun efterfølgende og delvist. Indtil vi ved en lovændring fik opgivet satspuljeforligene, blev beløbene til projekter, politikerne kunne vise deres sociale sindelag med fuldt finansieret af langsommere regulering.
    Men beskæringen har da siden satspuljeforligenes indførelse til i dag skabt et stort efterslæb. Hvis nogen kender opgørelsen, så ser jeg den gerne.
    Man kunne jo bare forlange efterslæbet godtgjort bagud og fremad?
    Kan være en tegneserie
    • Synes godt om

       

    • Svar
    • 16 t.
    • Ole V. Smidth

      Det er med vilje, at satserne for overførselsindkomster ikke steg med samme procent som lønstigningerne før skat.
      Man har søgt at ramme samme procentstigning som lønstigningerne EFTER skat. Eftersom vi har progressiv beskatning, er stigningen før skat derfor mindre.
      Hensigten har været, at den relative forskel EFTER skat mellem overførselsindkomster og arbejdsindkomster skulle forblive uændret.
      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 15 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Ole V. Smidth Der er mange sjove begruncelser.
        Reallønnen, købekraften er faldet. og alle skrovebordsregfnestykkerne ser bort fra skattelovsændringer. For eksempel arbejdmarkedsfradrag.
        Begrundelsen med skat er også latterlig. De fattige får jo ikke mere af, at der betales skat af deres kontanthjælpsydelse.
        Ud over bundfradraget ryger der det samme som fra alle mulige andre

 

 

Til DR P1 Orientering udtalercheføkonom Las Olsen fra Danske Bank, at det er nødvendigt at stramme økonomien (spare på de offentlige udgifter) på grund af, at der “er for mange penge og for få varer”.
Problemet, set med mine øjne er, at nu sparer man på dem, der ingen penge har. Det er klassepolitik, og den manglende forståelse fra vismænd, cheføkonomer, nationalbankdirekrører og regeringen er, at generalisationen ikke holder.
Kontanthjælpsmodtagere, brøkpensionister, folkepensionister etc. har ikke for mange penge. Der er mennesker, der ikke har råd til transport, mad, husleje, varmt vand, elektricitet, medicin. Og de får intet, de skal bare spare på det mest nødvendige.
Så siger disse klassepolitikere, at der ikke er råd til en politik, der præcist kompenserer de fattigste og deres børn for at de kan holde den allermest nødvendige nød fra døren.
De borgerlige har naturligvis det samme standardsvar på en hvilken som helst situation, nemlig skattelettelser. De glemmer, at skattelettelser altid som generelle, også dem i bunden, giver mere købekraft til millionærer og mellemklasse samtidig med til de fattige. Selvfølgelig vil det have en ekspansiv virkning.
Det er en kendsgerning, at pengerigeligheden er der, men uligheden er ekstrem. Mange kan uproblematisk realisere friværdier etc, så de kan opretholde deres hidtidige forbrugsniveau.
De eneste, der ikke kan, er de fattigste.
Hvis man antager, at mellem- og overklassens problem fortsat er, hvad de skal bruge pengene til, så er Las Olsen & Cos antagelse, at krisestemningen, rentestigninger og stramningerne på servicen overfor ældrepleje og fattige, skal dæmpe den mellemklassens samlede efterspørgsel efter vægstore fjernsyn og rejser til Maldiverne jo i det mindste en slags svar.
Fejlspecificeringen hos disse mainstreamøkonomer er deres antagelse om, at “vi er alle i samme båd”. Den er nok så indbygget i deres samfundssyn, at de slet ikke fatter fattigdommens blinde og stumme ansigt. Deres indbildning er, gætter jeg, at de forholdsvis få milliarder, kompensation til de allerfattigste i Danmark ville få den samlede økonomi til at kuldsejle. Det passer simpelthen ikke.
Klassepolitik
kens værste magt er kigge-væk-finten. Den virker, og om den er bevidst eller ikke, er lige meget.
Jo mere specifikt, en socialt indigneret, demokratisk regering sigter i situation som den nuværende på at kompensere dem, der pt. ligger ved udligningslovens gini-grænse på omkring 14.000 kr før skat om måneden, des mere plads er der i råderummet.
Er vi nede på omtrent forsvarsforligsniveau, SAS-kompenserings-niveau eller hvad det nu hedder nede i den gummicelle, de kalder råderummet?
Kan være et billede af skulptur
Helge Wind, Bill Atkins og 13 andre
94 kommentarer
Synes godt om

 

Kommenter
Send

94 kommentarer

Alle kommentarer

  • Martin Stamenov

    Kan du give nogle eksempler på, hvor man vil spare på dem, der “ingen penge har”?
    Har det noget med virkeligheden at gøre, eller er det bare noget, du har opfundet?
    • Synes godt om

       

    • Svar
    • 1 d.
    • Aktiv

      Mikael Hertig

      Forfatter
      +1
      Martin Stamenov Vore virkelighedsbilleder brager sammen.

      1: Det ene er, at der ikke gives kompensation til kontanthjælpsmodtagere for de stigende priser.…

      Se mere

      2

      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 23 t.
      • Asbjørn Elazar

        Mikael Hertig Et simpelt spørgsmål: Kan der spares på det offentlige forbrug ? Hint, antallet af offentligt ansatte er steget ret voldsomt under denne regering. Oplever du at servicen er blevet markant forbedret ?
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 22 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Det er ikke et svar på den kritik, jeg rejser. Du er vel ligeglad med fattige.

        Jeg ser i det lange løb gerne en langsigtet og konstruktiv debat om forholdet mellem offentlig og privat sektor, den offentlige sektors opgaver og finansiering etc. …

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 22 t.
        • Redigeret
      • Asbjørn Elazar

        Mikael Hertig Man kan kun bruge pengene en gang og derefter låne nogle flere. Hvis man ønsker at aflønne offentlige ansatte, DJØFfere i kontorassistent stillinger og projektmagere, frem for at hjælpe de fattigste. Så har man truffet et valg
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 22 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1

        Der er tale i første omgang om akut nød her og nu. Jeg vil uanset hvad vi eventuelt kunne enes om tænke meget langsigtet, når det drejer sig om at se på den offentlige sektors samlede størrelse og opgaver. Snuptagsløsninger minder på de…

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 22 t.
        • Redigeret
      • Martin Stamenov

        Mikael Hertig du bruger de forkerte ord.

        Når du I en økonomigruppe beklager dig over, at man “sparer” på et område, så betyder det, at man “fjerner penge” fra området.…

        Se mere

        2

        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Freddy Vestergaard

        Martin Stamenov Jeg tror de fattige er ligeglade med dine teoretiske sproglige sonderinger 🤷‍♂️
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Martin Stamenov

        Freddy Vestergaard det tror jeg ikke.

        For hvis dem, der kæmper deres sag, siger noget, som folk misforstår, så sker der ikke noget.…

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Freddy Vestergaard

        Martin Stamenov Du er ikke fattig kan jeg forstå, og du ejer ingen empati.
        Og så bør du i øvrigt skrive på korrekt dansk før du kritiserer andre for et upræcist sprog.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
        • Redigeret
      • Martin Stamenov

        Freddy Vestergaard hvordan kan du forstå, at jeg ikke er fattig? Og endnu vigtigere: Hvad har det med samtalens emne at gøre?

        Hvordan kan du forstå, at jeg ikke ejer empati? Og endnu vigtigere: Hvad har det med samtalens emne at gøre?…

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Freddy Vestergaard

        Martin Stamenov De fattige er ligeglade med hvordan du opfatter sproget, de mangler penge, men det vælger du at overse i diskussionen, når du begynder at kløve ord.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 20 t.
      • Martin Stamenov

        Freddy Vestergaard det virker som om, du ikke har læst den kommentar, du svarer på.

        Jeg vil anbefale dig først at læse den kommentar, du svarer på.…

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 20 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Man skal være ret overbærende på ét punkt. Martin er, antager jeg, rumæner. Hvis det er korrekt, så kan vi ikke forlange, han skriver et formfuldendt dansk. På det helt simple plan er sproget, han skriver, da i orden.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 18 t.
  • Lasse Jacobsen

    Man kan jo spare på det offentlige forbrug på mange måder. At skære i de sociale ydelser er jo ikke den eneste. Man kan fx. Droppe store anlægsprojekter.

    Forskellen på offentligt forbrug for skattelettelser er den, at ekspansiv finanspolitik gennem of…

    Se mere

    4

    • Synes godt om

       

    • Svar
    • 1 d.
    • Redigeret
    • Martin Stamenov

      Lasse Jacobsen jeg er begyndt at tro, at OP med formuleringen “spare på” i virkeligheden mener “undlade at give flere penge til”.
      I et eller andet hverdagssprog giver det mening. Men hvis man forstår sproget økonomisk/logisk giver det ikke mening at bruge den formulering sådan.
      Hans eksembler på, at man “sparer på” er i hvert fald, at man “undlader at bruge flere penge på”.
      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 1 d.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1

        Du tager fejl. Kontanthjælpens ydelser er nøje beregnet ud fra det synspunkt, at niveauet skal række til at leve et tarveligt liv. Du skal være uformuende. Så månedens transaktionskasse skal række til at dække den slags udgifter, der s…

        Se mere

        3

        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 22 t.
      • Martin Stamenov

        Mikael Hertig du skriver, at jeg “tager fejl”.
        Men du beskriver ikke noget, der antyder, at jeg tager fejl.
        Jeg kan godt gætte mig til, hvad du prøver at sige. Men det er fjollet at føre komplekse samtaler på sådan en måde, at man skal gætte, hvad folk prøver at sige.
        Så kan du fortælle mig, hvad det er, jeg tager fejl i?
        Hvis du ikke kan det, så lad være med at skrive, at jeg tager fejl.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Freddy Vestergaard

        Martin Stamenov Det slap du jo let fra…politikerne bruger frasen ‘at spare’ men de mener ‘undlade at give flere penge til’…det har vi set så mange eksempler på, så den påstand giver god mening.

        Din påstand om, at det ikke giver mening i økonomisk forst…

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Martin Stamenov

        Freddy Vestergaard du påstår, at det, jeg har skrevet, er whataboutisme.

        Hvad er det, der skulle være whataboutisme? At jeg fortæller forfatteren, at han bruger et upræcist sprog, der gør budskabet svært at forstå?…

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Freddy Vestergaard

        Martin Stamenov Vil du i fuldt alvor påstå, at du ikke forstår hvad Mikael Hertig mener?
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 21 t.
      • Martin Stamenov

        Freddy Vestergaard det har jeg ikke tidligere påstået. Fordi det ikke er tilfældet. Så derfor vil jeg selvfølgelig heller ikke påstå det nu.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 20 t.
      • Freddy Vestergaard

        Martin Stamenov Bare sjovt at det virker sådan 🤷‍♂️
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 20 t.
      • Lasse Jacobsen

        Men så er det jo ikke noget Martin har påstået, at han ikke gør, som du ellers skriver.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 20 t.
      • Freddy Vestergaard

        Lasse Jacobsen Bla bla….du undviger også diskussionens egentlige emne.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 20 t.
      • Lasse Jacobsen

        Nej jeg forholder mig meget præcist til hans påstand om at besparelser i det offentlige forbrug for at holde inflationen nede vil ramme de udsatte grupper. Hertil siger jeg, at offentligt forbrug også kan findes andre steder, fx ved…

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 20 t.
        • Redigeret
      • Freddy Vestergaard

        Lasse Jacobsen Alt det du nævne der vil ikke automatisk kompensere de svage grupper…..og diskussionen er efterhånden blevet for teoretisk.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 20 t.
      • Lasse Jacobsen

        Det vil sænke inflationen hvis det offentlige forbrug reduceres. Og en lavere inflation vil også være godt for de med færre midler. Det er ikke teoretisk.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 20 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Martin Stamenov Du gør det, du er bedst til: Udelukkende at tage fejl.-
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 18 t.
      • Martin Stamenov

        Mikael Hertig prøv at sige noget, når du siger noget.
        Hvis du ikke er i stand til at føre en indholdsbåret samtale, så burde du lade være med at lægge op til sådan en.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 18 t.
    • Aktiv

      Mikael Hertig

      Forfatter
      +1
      Der bliver sparet det offentlige byggeri Det er klassisk, og det er i orden. Byggeriet er overophedet.
      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 23 t.
      • Redigeret
    • Aktiv

      Mikael Hertig

      Forfatter
      +1
      Nej, du kører videre på en forlængst aflivet myte.
      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 17 t.
    • Jeppe Trolle

      Lasse Jacobsen Finansierede skattelettelser er ikke ekspansiv finanspolitik. Hvis finanspolitik skal være ekspansiv, skal tiltagende være ufinansierede. Forskellen på ekspansiv finanspolitik gennem hhv. off. Forbrug og skattelettelser, er at off. Forbr…

      Se mere
      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 17 t.
  • Anders Øbro Ravn

    “Børn med ansvar som voksne”
    KESI - Gadehjørne
    TIDAL.COM
    KESI – Gadehjørne

    KESI – Gadehjørne

    • Synes godt om

       

    • Svar
    • 1 d.
  • Jørgen Nielsen

    Nedlæg Jobcenter!🤔

    2

    • Synes godt om

       

    • Svar
    • 22 t.
    • Aktiv

      Mikael Hertig

      Forfatter
      +1
      Der findes vist artikler, der giver overblik over, hvad administrationen af området koster.

      Det helt afgørende er den danske udgave af det gode tyske “Arbeit macht frei” – begreb (det fandtes før Hitler)., nemlig at man bliver rask af at arbejde, selv…

      Se mere
      Søren Kierkegaard og “Arbeit macht frei”…
      HERTIG.IT
      Søren Kierkegaard og “Arbeit macht frei”…

      Søren Kierkegaard og “Arbeit macht frei”…

      3

      • Synes godt om

         

      • Svar
      • Fjern forhåndsvisning
      • 22 t.
      • Redigeret
  • Thomas Petersen

    altså med mindre du har en trylleformel på hvordan inflation håndteres så er det jo per definition noget der går ud over købekraften. De fleste lønmodtagere i det private får da heller ikke lønforhøjelser

    2

    • Synes godt om

       

    • Svar
    • 21 t.
    • Aktiv

      Mikael Hertig

      Forfatter
      +1

      Vi har fået en generation af økonomer, der er ude af stand til at risikovurdere og forstå nutidens inflation, der adskiller sig fra 1970’ernes.…

      Se mere

      3

      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 20 t.
      • Halm Industri

        Mikael Hertig Vi har ekstremt høje overførsels indkomster i Danmark, uden krav på arbejde,egen indsats,skatte betaling,opsparing eller noget. Man kan bare kræve ind, de høje overførselsindkomster er afgørende med til at Prisniveauet er væsentlig højere…

        Se mere

        2

        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 18 t.
        • Redigeret
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Halm Industri Du skulle fandme prøve “de ekstremt høje overførselsindkomster”
        Måske er der noget du ved noget om. Den der rituelle oplæsning – bullshit.

        2

        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 18 t.
      • Thomas Petersen

        Mikael Hertig det var en meget lang smøre der på ingen måde forholdte sig til det jeg skrev. Oh well

        2

        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 18 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Thomas Petersen Jo., Jeg har forstået, at du dukker dig. Jeg taler derfor henover hovedet på dig. Løft dit hoved, du raske gut.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 18 t.
      • Thomas Petersen

        Mikael Hertig nej du taler forbi mig, ikke over mig. Dig om det
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 18 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Thomas Petersen Om du står op eller ligger ned, er lige meget.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 17 t.
      • Halm Industri

        Mikael Hertig du forstår ikke eller vil ikke forstå, markedet sætter prisen på produkter og services efter betalingsevnen, pumper staten endnu flere milliarder ud til mindre bemidlede? Så vil det bare øge priserne og ikke hjælpe sønderligt. Hvis folk m…

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 17 t.
      • Jeppe Trolle

        Halm Industri nu er USA vel heller ikke ligefrem et eksempel til efterfølgelse. Og Nej folk på farttigdomsydelser (langt under kontanthjælp) har ikke nemt ved at få økonomien til at hænge sammen. At der er andre overførsler der er OK, hjælper ikke dem!
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 16 t.
      • Åse Kolsboe Lejbølle

        Halm Industri Du ved jo faktuelt ikke, hvad du taler om. Der betales skat af alle overførselsindkomster, og der er tvungen pensionsopsparing.
        De fattige, dem på overførselsindkomster er der, hvor de voksne ikke spiser sig mætte, hvor de kan ikke købe lægeordineret medicin, hvor det er et mareridt, når børnene vokser og der skal skaffes noget tøj og sko, de kan passe; hvor en skoleudflugt med selvbetaling og en børnefødselsdag, der kræver indkøb af gave, ikke kan lade sig gøre. Stigningerne i energipriser er ubetalelige og vil forårsage, at familier med børn bliver hjemløse. Der er ikke andet end sparemanøvrer og grundrædsel for dagen og vejen i det liv.
        Kirkens Korshær, Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp og alle andre med fingeren på pulsen fortæller om en armod blandt borgere, som ikke er set siden 1950’erne!
        Du ved ingenting!

        2

        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 16 t.
      • Halm Industri

        Jeppe Trolle så burde de tage arbejde og stoppe med at sende penge til familien hjemme ? Det ville nok hjælpe en hel del ?
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 16 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Halm Industri Hvis du skulle beskrive det danske varemarked for det, vi køber i supermarkederne, er det så monopolstyret, monopolistisk konkurrence, kartelstyret, oligopol, blandet eller fri konkurrence. Og kan du beskrive, hvordan sådant virker på prisdannelsen på de almindelige daglgvarer
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 16 t.
      • Halm Industri

        Åse Kolsboe Lejbølle det lyder mere som det er dig der intet ved ( eller kun lidt). Nej der betales realt ikke skat af overførselsindkomst, det er ikke så mange år siden man bruttoficerede ydelserne, dvs. Ydelserne blev sat op (kraftig) mod at de så bl…

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 16 t.
      • Halm Industri

        Mikael Hertig Det varer en del år, så kommer pensionen , men det er jo kun lommepenge. Det er arbejdsmarkeds pensionen man skal leve af. + Er privat opsparing, det er noget alle ved. Vi har det langt bedre end vores forældres generation. Så der er for meget piveri og for lidt stolthed over at klare sig selv. Jeg går ikke ind for amerikanske forhold, men på det punkt kunne vil lærer lidt.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 16 t.
      • Halm Industri

        Mikael Hertig jeg er delvis enig i at der er for lidt konkurrence på det Danske marked, det er ikke så attraktivt at gå ind her for store lavpris kæder( har ikke set Walmart eller Amazon), men de høje priser skyldes mest høje lønninger og høje offentli…

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 16 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Halm Industri Find et andet samfund, hvor lønningerne er lavere. For eksempel Bulgarien.

        2

        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 16 t.
      • Thomas Petersen

        Jeppe Trolle Hvorfor er USA ikke et land at efterfølge? Danmark lever da godt af at lande som USA eksisterer.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 13 t.
      • Thomas Petersen

        De høje priser er ganske enkelt et resultat af høje energipriser. Energi er den sektor der påvirker alle andre sektorer. Og vi taler ikke bare 1st order effects men 2nd og 3rd.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 13 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Jeg er gammel., Min oldefar var folketingsmand for Højre under Estrup. Han mente ikke, arbejdere skulle have borgerrettigheder og blev sådan set smidt ud af Højre, fordi han var for højreorienteret for industrifyrsterne.
        Prolemet er vel den manglende forståelse for samfundets funktioner og indretning. Sådan nogle, der mener, tilstedeværelsen af en offentlig sektor er et indgreb i frihedsrettighederne, burde tage ned til Somalie, hvor der ikke rigtig er nogen statsdannelse.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 12 t.
      • Halm Industri

        Mikael Hertig vi har stor gavn af voreS offentlige sektor, men den er for stor og for ineffektiv. Der er milliarder at spare. , Jeg synes heller ikke at alt skat er tyveri, som mange ekstreme påstår. Vi kan være stolte af de fremskridt Danmark har opnå…

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 11 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Halm Industri Jeg er forventeligt fundamentalt uenig med dig, Samtidig er jeg lettere irriteret over, at du ikke argumenterer, men blot konkluderer. Om den offentlige sektor er for stor eller for lille, er et tema til diskussion. Effektivitet i den offentlige sektor kan ikke måles i tons eller løbende meter, og hvor de problemer, du mener at kunne konstatere kommer fra, ved du intet om Man skærer jo heller ikke etager af etageejendomme fordi nogen mener, de er for høje.
        Den rituelle stammedans om et yde og kræve etc. er noget moralsk opstød med surhed på kanten til vomitus.Dit sin på staten og USA som forbillede er da ren snak. Rejs derhen
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 10 t.
      • Thomas Petersen

        Mikael Hertig hvis ikke yde og kræve skal hænge sammen hvordan har du så tænkt dig det skal fungere?
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 9 t.
      • Halm Industri

        Mikael Hertig Det er dog et faktum at Danmark er et af de hårdest beskattede lande ? (og det var vi allerede i 1692 hvor den engelske ambassadør rapporterede hjem) så nogen må kunne lide det (nok dem der er mindre produktive eller Robert dovne). Det er vel også et faktum at Danmark har en af de største offentlige sektorer med millioner af ansatte i sådant et lille land. Men ja så længe den offentlige sektor ikke udgør 100% af befolkningen ? så kan nogle nok synes at den er lille (alt for lille) ? Som sagt er jeg enig i at den offentlige sektor er nødvendig og bidragende til at Danmark Fungerer som et af de bedste samfund i verden. Men når man har en så kollosal stor offentlig sektor så betyder fx 10% spild og overforbrug et enormt milliard beløb. Jo man gør, hvis en ejendom er opført ulovligt ? så skal den rives ned eller gøres lovlig fx ved at mindske højden, og jo en for stor dyr offentlig sektor, bliver og skal reduceres så borgernes penge ikke ødes bort. Vi skal ikke komme mere benzin på inflations bålet, ved bare bevidstløst at øge de offentlige udgifter. Dels vil det ikke hjælpe og skaderne er store og bestående. Inflation er en skjult skat som ødelægger samfundets sammenholds kraft som vi fx så i Tyskland efter 1923, nej tak til en gentagelse.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 9 t.
        • Redigeret
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1

        Halm Industri Nej det er ikke noget faktum. Det er en skrøne. i den forstand, at hvis andre landes indbyggere betaler til sundhed over sygekasse og forsikring, så skal man jo ikke sammenligne på den måde. Det bliver et fladt taskenspillertrick og fortæ…

        Se mere
        Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 9 t.
        • Redigeret
      • Halm Industri

        Mikael Hertig Det sker jo ikke i noget land ? Selv i USA er det offentlige en massiv betaler til sundheds systemet ? Så nej jeg er endnu ikke stødt på en model der udelukkende består af en forsikringsmodel og/eller en egen betalt sygesikringskasse ?? Men uanset det så er Offentlige ansatte stadig massivt over representerede i Danmark, der er alt for mange papirnussere, fx har vi jobcentre der koster milliarder og har tusindevis af ansatte, de har aldrig kunne vise nogen effekt af deres “arbejde” (især nu når erhverslivet i mange år har manglet folk). Der besluttes for lidt og holdes for mange møder, men iiii hvor er det rart at side ned og ingen ting lave. (med høj løn) noget ansvar kan jo aldrig placeres i det offentlige om de så har udbetalt svindlere 12 mia kr. købt IT systemer der ikke virker, tog der ikke kan køre, systemer der ikke kan opkræve Danskernes gæld, osv osv. Ekesemplerne er utallige
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 8 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Halm Industri Se oecds figur ovenfor.
        Men den kan da ikke overbevise dig om noget som helst. Hold dig til halm.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 8 t.
      • Halm Industri

        Mikael Hertig Ok hvis der så er 20 lande der har højere skat end Danmark (har ikke læst rapporten), så er der efter min udregning ca 180 lande der har lavere skat ? det gør stadig Danmark til et højt skatte land. Det skal så også bemærkes at det er ef…

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 8 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Halm Industri Der er tale om OECD-lande-.
        Hvis du vil sammenligne med fx.udelukkende lande i Afrika, så kjan du lave din egen opstilling…
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 3 t.
  • Preben Rasmussen

    Tak for dit opslag, Mikael.

    Det er godt et læse et opslag som peger på, at der er grupper i samfundet, som har brug for en håndsrækning.…

    Se mere

    2

    • Synes godt om

       

    • Svar
    • 21 t.
  • Jeppe Trolle

    Hvis regeringen var så “socialt indigneret”, hvordan kan det så være at den efter 3 år, fortsat fastholder fattigdomsydelserne?! Her ville ekstra penge gøre en forskel. I stedet holder vi hånden over bilister, gasfyrejere (jeg er selv begge dele) Ålbor…

    Se mere

    3

    • Elsker

       

    • Svar
    • 18 t.
    • Redigeret
    • Preben Rasmussen

      Jeppe Trolle godt skrevet; den eneste tilgang, jeg ikke helt deler er din egen indignation over regeringens “sociale indignation”.

      Som jeg ser det har socialdemokratiet aldrig lagt skjul på at være et parti for middelklassen med sympati og en vis solid…

      Se mere
      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 18 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Preben Rasmussen Jeg synes egentlig, din opfattelse er interessant. Jeg var socialdemokrat indtil 2000. Dengang hørte kontanthjælpen under A-kasserne, og tilhørsfølelsen til arbejderbevægelsen var efter min subjektive erindring intakt.
        At der samtidig har været brudflader, er rigtig nok.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 17 t.
      • Jeppe Trolle

        Preben Rasmussen OK. Så er vi også enige om det. Ikke desto mindre prøver S at sælge sig selv som et parti for arbejderklassen og de nedslidte (se f.eks. På Arne-pensionen, der jo sælges som en gave til de nedslidte.Desværre kommer alle de, der har væ…

        Se mere

        2

        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 17 t.
      • Preben Rasmussen

        Jeppe Trolle helt sikkert at S og arbejderbevægelsen har en fortid, men som du selv beskriver med Arne-pensionen, så har der altid været det fokus på at “betjene” en udvalgt gruppe bedst mulig og andre grupper mindre godt.
        På sin vis har alle politiske partier det fokus på at gøre mest for “kernevælgerne”. De er der ikke for at betjene alle, men har alligevel lidt af øjnene rettet mod alle.
        Min anke mod din indignation er altså, at man kan dårlig bliver indigneret over at venstre fører politik for deres vælgere og at socialdemokratiet gør præcis det samme = ser delvis bort fra andre grupper, som ikke er en del af kernen.
        Det er helt legalt at et parti er der for at tilgodese sine egne vælgere – det ville være underligt andet.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 14 t.
      • Jeppe Trolle

        Preben Rasmussen Det jeg bliver indigneret over, er at de pågældende partier lader som om, at deres politik er til gavn for de svageste, samtidig med at bestemte grupper helt bevidst behandles ringere end andre! Hvordan kan man kalde sig børnenes statsminister, når man i over 3 år helt bevidst undlader at gøre noget for de allerfattigste folks børn??!
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 10 t.
      • Preben Rasmussen

        Jeppe Trolle fair nok!
        Socialdemokraterne har et andet syn på sig selv og en anden måde at definere sig selv på end du finder passende. En del af den socialdemokratiske fortælling er, at der ikke er politisk mulighed ( endnu ) for at etablere en bæredygtig løsning.
        ( præcis som fortællingen fortalt med andre ord og argumenter fra blå side går ud på at retfærdiggøre, hvorfor der lige pisses på børn, unge og forældre, der næsten for evigt sidder fast i ikke at komme ud af stedet )
        Vi “slås” så med argumenter og følelser for at fremhæve og bevise; at lige egen side bare er sandheden.
        Oven i det kommer argumenterne fra en samling økonomiske fagtosser der bare tror, at de har den objektive sandhed i kraft af uddannelse og tilslutning til en valgt vinkel i teoribogen.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 9 t.
  • Martin Kjeldsen-Kragh

    1. Man kan godt spare offentlige udgifter uden at det går ud over fattige.
    2. Skattelettelser i bunden gavner relativt mest dem med lave indkomster. Jo, de gør.

    3. Hvorfor er det altid de borgerlige, man skyder på i ulighedsdiskussionen? Den nuværende…

    Se mere

    2

    • Synes godt om

       

    • Svar
    • 18 t.
    • Aktiv

      Mikael Hertig

      Forfatter
      +1
      Martin Kjeldsen-Kragh Men hvorfor skal alle andre også have skattelettelser? De har ikke brug for dem, og tabet på statens indtægtsside bliver kolossalt.

      Myten om at skattelettelserne altid tjener sig ind på grund af dynamiske effekter (indkomsteffekte…

      Se mere

      2

      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 17 t.
      • Redigeret
      • Martin Kjeldsen-Kragh

        Mikael Hertig Du skifter emne. Og så er det en fed stråmand, du stiller op. Ingen hævder seriøst at skattelettelser er helt selvfinansierende. Kun at der er effekter, der gør dem delvist selvfinansierende. Det er I øvrigt et rent empirisk spørgsmål, og…

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 17 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Nej. Du foreslår det eneste som med en forstand og indstilling som din er universelsvaret på alle økonomiske spørgsmål.

        Jeg har sgu ikke foreslået skattelettelser, og jeg kan ikke forstå, hvorfor de rigeste og mellemklassen skal kompenseres. Det handle…

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 17 t.
        • Redigeret
      • Martin Kjeldsen-Kragh

        Mikael Hertig Jeg foreslår faktisk ingenting, prøv at læse. Du fordummer debatten, og jeg tjekker ud nu.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 16 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Martin Kjeldsen-Kragh Synes du selv, vi kommer videre? Jeg er i stand til meget, men ikke at fordumme dig yderligere. Her hjælper kun bønner.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 16 t.
        • Redigeret
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Hvis den samlede offentlige sektor handlede rationelt ud fra en fælles samfundsøkonomisk vurdering, skulle man have indrettet incitamentsstrukturerne anderledes. Der suboptimeres på livet løs.
        Kjeldsen-Krag skriver, at man godt kan spare offentlige udgifter, uden at det går ud over de fattige.
        Det er jeg enig med ham i For eksempel vil man kunne spare på anbringelser udenfor hjemmet. Omkring halvdelen er overflødige
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 3 t.
  • Aktiv

    Mikael Hertig

    Forfatter
    +1
    Jeg har bemærket mig, at artiklen her har ramt nogle. Det er ikke uventet. Politik og økonomi hænger sammen. Og som Macchiavelli vist skrev: “Interessen lyver aldrig” ( = fanden hytter sine).

    Det kan heller ikke overraske, at formen er småsur. …

    Se mere
    • Synes godt om

       

    • Svar
    • 17 t.
    • Redigeret
    • Martin Stamenov

      Mikael Hertig dit opslag har ikke ramt mange.
      Størstedelen af de kommentarer, du har fået, handler om noget andet.
      Ud af de få kommentarer, der er seriøse, har ca. halvdelen misforstået, hvad du prøvede at sige. Fordi du formulerede dig sådan, som du gjorde.
      Tilbage er tre kommentarer.
      I den ene spørger Thomas, hvordan du mener, man skal kompensere de fattige. Det har du ikke svaret på.
      De to andre kommentarer er mere bare nogle tilkendegivelser af, at de er politisk enige med dig. Måske har du ret i, at dit opslag har “ramt” forfatterne af de to kommentarer.
      Jeg ville nu foretrække, hvis du tog dit eget opslag alvorligt. Og svarede på de legitime spørgsmål, folk har stillet dig.
      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 17 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Martin Stamenov Lad os tage lidt højtlæsning for dværge
        1: sæt taksterne for kontanthjælpen op med ca. 3. 000 om måneden for enlige og tilsvarende på alle de deraf afledte takster
        2: Jeg troede, du havde fantasi til at forestille dig, hvordan man kompenserede kontanthjælpsmodtagere for prisstigninger. Det er et politisk spørgsmål, om det skal ske efter skønsmæssige vurderinger i kommunerne eller ved direkte takstforhøjelser.
        Jeg har ingen tillid til de kommunale skøn, så spørger du mig, så hellere direkte takstforhøjelser.
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 17 t.
  • Martin Stamenov

    Det var egentlig mit indtryk, at overførselsindkomster blev reguleret i takt med inflationen.
    Nu læser jeg, at det blev ændret ved seneste skattereform. Og at i dag bliver overførselsindkomster reguleret to år forskudt.
    Er der nogen, der kan fortælle mig, om det er det princip, overførselsindkomster bliver reguleret efter? Altså bare “inflationen to år forskudt”?
    Det er mit indtryk, at mange af dem, der har holdninger til emnet, ikke engang ved, hvordan overførselsindkomster reguleres i dag. Så måske er det en ide lige at få styr på det i første omgang.
    • Synes godt om

       

    • Svar
    • 17 t.
    • Aktiv

      Mikael Hertig

      Forfatter
      +1
      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 17 t.
      • Martin Stamenov

        Mikael Hertig så under normale omstændigheder ville justeringen være kontracyklisk.
        Altså i de år, det går lidt for godt med økonomien, og der er høj inflation, bliver overførselsindkomsterne ikke justeret meget.
        Men når så krisen rammer, bliver overførselsindkomsterne justeret meget. Fordi inflationen var høj, da økonomien var overophedet.
        Korrekt?
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 17 t.
        • Redigeret
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Som antydet er mængden af de mest udsatte måske 250.000 med børn. Det er sådan højt sar 5% af befoilkningen. Den direkte virkning af kompensation til dem er formentlig helt ligegyldig
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 12 t.
      • Aktiv

        Mikael Hertig

        Forfatter
        +1
        Martin Stamenov det kan man så ikke sige noget bestemt om – time lag
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 8 t.
    • Lasse Jacobsen

      Reguleringen finder sted med to års forsinkelse, ja.
      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 16 t.
      • Martin Stamenov

        Lasse Jacobsen hvis de så ekstraordinært får en eller anden pengesum nu. Så er det vel kun fair, hvis det bliver modregnet ved et senere års justering.

        Selv det ville du nok kunne overtales til. Right?…

        Se mere
        • Synes godt om

           

        • Svar
        • 13 t.
  • Aktiv

    Mikael Hertig

    Forfatter
    +1
    Satserne for overførselsindkomster har gennem årene aldrig været kompenseret for prisstigninger fuldtud, kun efterfølgende og delvist. Indtil vi ved en lovændring fik opgivet satspuljeforligene, blev beløbene til projekter, politikerne kunne vise deres sociale sindelag med fuldt finansieret af langsommere regulering.
    Men beskæringen har da siden satspuljeforligenes indførelse til i dag skabt et stort efterslæb. Hvis nogen kender opgørelsen, så ser jeg den gerne.
    Man kunne jo bare forlange efterslæbet godtgjort bagud og fremad?
    Kan være en tegneserie
    • Synes godt om

       

    • Svar
    • 16 t.
    • Ole V. Smidth

      Det er med vilje, at satserne for overførselsindkomster ikke steg med samme procent som lønstigningerne før skat.
      Man har søgt at ramme samme procentstigning som lønstigningerne EFTER skat. Eftersom vi har progressiv beskatning, er stigningen før skat derfor mindre.
      Hensigten har været, at den relative forskel EFTER skat mellem overførselsindkomster og arbejdsindkomster skulle forblive uændret.
      • Synes godt om

         

      • Svar
      • 15 t.
      • Aktiv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *